Gråanden: En allestedsværende and

Nogle dyrearter må man køre langt for at få at se. De er måske meget sjældne, eller ses kun på bestemte steder, og på bestemte tidspunkter. Det er ofte spændende arter med et strejf af noget fremmed og eksotisk over sig.

Der findes dog også arter, der optræder næsten overalt og er så almindelige, at vi næsten glemmer, hvor smukke og skønne de egentligt er. En af dem er gråanden.

I søer og moser, ved havet og fjorde, i havne og parker, finder man gråanden. Den er overalt, hvor der er vand, og derfor er den talrig i hele landet – på nær tørre områder i Midtjylland.

Hannen kendes let på sit gule næb, metalgrønne hoved, brune bryst og grålige krop. Hunnen er, som de fleste andre hunfugle i andefamilien, klædt i brune camouflagefarver. De har begge et klart blåt vingespejl med fine hvide kanter.

Arten måler omkring 59 centimeter fra næb til haletip og har et vingefang på mellem 81 og 98 centimeter. Den vejer fra 850 til 1.400 gram. Gråanden spiser gerne alt fra vandplanter, frø og korn til insekter, agern og naturligvis brød fra børnehænder.

De danske jægere er ret vilde med at jage gråanden, så der skydes cirka 700.000 om året. Der udsættes en meget stor mængde fugle til afskydning. Præcis hvor mange er det svært at vide, da undersøgelser viser, at der udsættes langt flere, end myndighederne får besked om.

Hvis der er et unaturligt højt antal gråænder i et område, vil de forurene vandet med næringsstoffer og tiltrække en masse rotter.

For mange mennesker i byerne, især børn, er fodring af gråænder et af de eneste møder med naturen i hverdagen. Det kan være et meget vigtigt møde, da nærhed med naturen er med til at forme vores tanker om, hvordan vi skal behandle den og dens beboere.

Så afsted med ungerne og det gamle franskbrød; men smid det på jorden, så forurener det mindst.

Læs også