Vinteren kan være ret hård for mange af vores fugle. Det kan virke barskt, men det er en del af naturens komplekse system. Når et individ går til, er der straks andre, der tager for sig af retterne. En af de fugle man ofte ser, når kulden har taget et offer, er den store svartbag.

Svartbagen er den største af de mågearter, der yngler herhjemme. De unge fugle kan være svære at skelne fra de andre unge måger, men de voksne er ret lette.

Den voksne svartbag har, som navnet antyder, sort ryg. Dens ben er kødfarvede, næbbet er kraftigt, og så er den stor. Dens vingefang måler op til 170 centimeter, og den vejer fra 1.150 til 2.150 gram. Fra næb til hale er fuglen omkring 70 centimeter lang. Den yngler første gang, når den er fire år gammel, og den får et kuld af tre æg.

Svartbagen er næsten altædende, og med det store gab er den i stand til at sluge ret store byttedyr, som blishøns, vadefugle og mindre måger. Derudover spiser den fisk og alt, hvad der ellers måtte komme forbi.

Der er en anden mågeart, der ligner svartbagen, og den kommer tilbage til landet for at yngle til foråret. Det er sildemågen, der også har sort ryg. Sildemågen er mere elegant og mindre i størrelse, og den har knaldgule ben. En god huskeregel for sildemågen er at tænke på karrysild.

Der er mange, der kalder svartbagen for »havmåge«, men de store mågearter er som regel knyttet til hav og kyst, så det kan virke lidt upræcist. Kigger man på artens videnskabelige navn på latin, Larus Marinus, så betyder forleddet måge, og efterleddet betyder hav, så der er noget om snakken.

De fleste svartbage, vi har herhjemme, er standfugle, så de kan ses hele året. Tag en tur til kysten eller den nærmeste havn, og prøv at spotte svartbagen mellem de andre store måger. Har man brød med, så kommer de ret tæt på.

Natur