Nogle af naturens skabninger bor så tæt på os, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Deres bevægelser og lyde er en del af vores liv og vores følelse af at være hjemme.
En af dem er gråspurven og netop det at føle sig hjemme, har bevirket, at denne art er spredt over næsten hele verden. Da europæerne emigrerede og koloniserede store dele af verden, havde de brug for noget, der kunne få dem til at føle sig hjemme.
Derfor medbragte de gråspurve på deres lange rejser, og satte dem ud, hvor de kom frem. Gråspurvene var gode til at tilpasse sig de nye steder, da arten, siden vi blev agerbrugere, har fulgt os mennesker i tykt og tyndt. I dag er gråspurven udbredt i det meste af verden, og herhjemme er den en af de mest almindelige ynglefugle.
Gråspurvehannen er grå på toppen af hovedet og brun i en stribe bagved øjet. Under næbbet ses en sort hagesmæk. Størrelsen på hagesmækken er fuglens statussymbol, og fuglen med den største hagesmæk vinder over fuglen med en mindre.
Selvom vi kender gråspurven godt, så forveksles den af og til med en anden spurveart, der også lever tæt på mennesker, nemlig skovspurven. Skovspurven har dog en tydelig sort plet på kinden, som er ret nem at få øje på.
Gråspurven har et vingefang på mellem 21 og 25,5 centimeter, og den er omkring 14,5 centimeter lang. Vægten ligger fra 22 til 32 gram. I fuglens andet leveår kan den yngle, og den får to til tre kuld af mellem tre og seks æg. Føden består af frø og korn om vinteren, og om sommeren er det mest insekter, der er på menuen.
Bestanden af gråspurve har været noget svingende siden 1970’erne, hvor det første fald sås. Man regner med, at svingningerne hænger sammen med ændringer i vi menneskers adfærd, da vi i dag har færre husdyr og gennemrenoverede huse.