Naturens lydtapet fyldes igen med smuk fuglesang fra fjerne egne. Det er i denne tid de første skriver til mig, at de har hørt den mesterlige sanger, nattergalen, i det lokale krat. Men det har de ikke. Det er sangdroslen, der spiller dem et puds.
Sangdroslen er nemlig ankommet, og nattergalen dukker først op i maj, da der ikke er føde til den før. Det er ikke alle fugle, der er blevet velsignet med så smuk en sang som nattergalen og sangdroslen. En af dem er ugens fugleart.
Nede ved den lille sø er der en sær hæs lyd, der minder om grisehyl. Det er den gråstrubede lappedykker, der har fundet et godt sted at yngle.
Gråstrubet lappedykker kan minde om toppet lappedykker, men den har sort kalot, der dækker øjet, tydelige grå kinder og en rødbrun hals. Den er også mindre og mere kompakt end toppet lappedykker, der også har sin karakteristiske top på hovedet.
Om sommeren er de lette at kende fra hinanden, men i vinterdragten er størrelsen på den sorte kalot vigtig, da dens udbredelse over øjet er artskarakteristisk.
Artens vingefang er 77 til 85 centimeter, og den måler omkring 43 centimeter fra næbspids til haletip. Vægten ligger mellem 700 og 900 gram. Fuglen lægger fire til fem æg om året, og får kun et kuld. Dens diæt består af animalsk føde som vandinsekter, småfisk, snegle og padder.
Gråstrubet lappedykker yngler gerne i moderat næringsrige søer med rørbevoksning og er mest talrig i de østlige egne. Efter år med stabil bestand er arten nu desværre i tilbagegang herhjemme. Globalt set vurderes bestanden som livskraftig, og der er ikke jagttid på den her i landet.
Om vinteren befinder arten sig ude på havet, hvilket de andre lappedykkere ikke altid gør.