Siden midten af juni har et halvt hundrede får under ugentligt tilsyn græsset på Store Holm, der ligger midt i Præstø Fjord.

- Det var sjette sommer, at fårene græssede og holdt vegetationen nede, så jordrugende fugle som blandt andet edderfugle, sølvmåger og forskellige arter af terner, har haft optimale forhold; og nogle af dem har ynglet, forklarer naturvejleder i Vordingborg Kommune, Christina Kaaber-Bühler.

Sammen med seks andre medarbejdere fra kommunen, deriblandt fodermester Lars Hansen, som har ført tilsyn med fårene sommeren over, og den på dagen lejede fårehyrde John Karstensen, fik de for nylig gennet fårene sammen og over på en interimistisk tømmerflåde, der fragtede fårene tilbage til fastlandet.

Vinteren over går fårene på Jordbassinerne ved Stege Sukkerfabrik på Møn. En stor del af Store Holm og den nærliggende Lille Holm ejes af Vordingborg Kommune, mens en række lokale lodsejere – nogle i generationer – ejer en mindre del. I dag er det dog kommunen, der står for den daglige drift af de to små holme.

Kreaturer på svømmetur

- I gamle dage blev øen græsset af nogle af de lokale bønders kreaturer. De blev gennet ud i vandet i foråret, hvorefter de svømmede over til øen trukket efter en båd. Dengang var det ikke for at lave naturpleje, men alene for at udnytte græsset og vegetationen på øen, fortæller Christina Kaaber-Bühler.

Hun oplyser i den sammenhæng, at kommunen aktuelt ikke har planer om at sætte kreaturer på sommergræs på øen.

- Nok mere fordi det er risikabelt i forhold til dyrevelfærd at lade dem svømme over til øen. Vi kan ikke, som med fårene, genne dem op på en lille tømmerflåde, og sejle dem over. Jeg tør slet ikke tænke på reaktionerne, hvis det skulle gå galt.

Særlig forpligtelse

Da de lokale landmænd stoppede med at have kreaturer på øen, groede den langsomt til med siv og tagrør. Imidlertid er Lille Holm og Store Holm en del af et Natura 2000-område, så kommunen har en særlig forpligtelse til at skabe optimale forhold for udpegningsarterne, specielt terner og klyder, lyder det videre fra Christina Kaaber-Bühler.

Hun glæder sig samtidig over, at der gennem flere år hverken har været observeret ræv, mink eller mår på øen, så fuglene har kunnet ruge i fred, når lige undtages jævnlige besøg af havørne.

Netop naturplejeprojektet på Store Holm går fint i spænd med kommunens ønske om at give gode lokale oplevelser til borgere og turister. 

- Undersøgelser viser, at kommuner, der har arealer med græssende dyr, er med til at give lokalbefolkningen og turister gode oplevelser, og jeg ved, at borgerne her i området nøje følger med i fårenes liv og trivsel. Samtidig er et rigt fugleliv også med til at trække turister, påpeger Christina Kaaber-Bühler.

Med baggrund i disse forhold valgte kommunen for seks år siden at sætte en mindre flok får ud på øen – i første omgang som et eksperiment, da man ikke havde forudgående erfaringer.

Bedre resultat med kvæg

- Vores ønske og håb var, at fårene ville kunne holde væksten af siv og tagrør nede, så de jordrugende fugle fik den fornødne åbne og lave vegetation, som de har brug for, men også så andre planter ikke tog overhånd.

- Holmene ligger midt i fjorden, og fra mange dele af Præstø er der direkte udsigt. Derfor gik vi også lidt varsomt til værks med en mindre flok får, fordi mange havde fokus på, hvad der skete, så intet måtte gå galt, pointerede hun og fortæller, at kommunen begyndte med 8-10 får.

Løsningen fungerede, og mængden af får er med årene øget fra 8-10 til nu 50 styk, der sejles til øen kort efter fuglene har fået unger og sejles tilbage til fastlandet i oktober. 

- Men vi vil meget gerne have et samarbejde med nogen, der kunne stille kvæg til rådighed, da resultatet for naturen ville være bedre. Så vi er på udkig efter en samarbejdspartner, fortæller Christina Kaaber-Bühler.

Faste får kender turen

Fårene – racerne lüneburg og texel – er ejet af kommunen, og flere af dem vender tilbage til holmen år efter år.

- Vi har valgt at indkøbe en flok får, som vi ikke avler på. Vores logistik i kommunen, herunder i forhold til de mange regler og forordninger, er ikke til at drive et egentligt fårehold med opdræt af lam, som så ellers kunne slagtes og sælges i efteråret og med den gode historie i bagagen. 

- Derfor har vi en flok får, som vi bruger igen år efter år, så de kender turen. Hvis et får bliver sygt eller ikke skønnes egnet til en sæson mere, bliver det aflivet. De bliver gerne op mod syv-otte år, oplyser Christina Kaaber-Bühler.

Det var da også to rolige flokke af får, som fårehyrde og -avler fra Eskilstrup på Falster, John Karstensen, sammen med to border collier, og assisteret af en repræsentant fra kommunen, Stefan Skov, fandt på øen og langsomt gelejdet over til en fangfold, inden de i mindre flokke blev gennet ombord på flåden.

- Vi har gennem årene, efter vi begyndte med får som naturplejere, fulgt vegetationen på øen, for at se om indsatsen med afgræsning virker. Vi kan i dag se, at forholdene for de udpegede fuglearter omkring dette Natura 2000-område er bedre, siger Christina Kaaber-Bühler.

- Vi ser, fortsætter hun, stadig flere jordrugende fugle på holmene, fordi vegetation bliver holdt nede. Samtidig ser vi stadig flere planter, der igen kommer til syne, fordi de ikke længere overskygges af de hurtigt voksende arter som siv og tagrør.

Natur