Hans Gæmelke fylder 60: - Det er det bedste job i verden

Formanden for Djursland Landboforening fylder 60 år, og selvom den 10-årige udgave af Hans Gæmelke aldrig ønskede at være organisationsmand, så mener den 60-årige version, at det bedste job i verden er at være formand for landboforeningen.

Den 6. juli 1961 fik Lundballegaard i Ørsted en ny beboer. Den lille lyshårede dreng, som kom til verden på Ørsted Sygehus, var en ”bette nøler”, der kom til at hedde Hans Gæmelke. Han blev det sidste skud på stammen ud af en børneflok på 4 og fuldstændig intetanende om, at han 60 år efter ville sidde på terrassen i sit barndomshjem, kigge ud over de marker, som hans forfædre har drevet i årtier og være formand for den lokale landboforening. Den sidste del, altså den del med den lange karriere som formand, blev han allerede i sine ungdomsår overbevist om aldrig kom til at ske.

- Min far var landmand og aktiv organisationsmand. Han var meget væk, og jeg sagde ret tidligt til mig selv, at det skulle jeg i al fald aldrig beskæftige mig med, lyder det fra fødselaren.

Hans Gæmelkes far var svineproducent og planteavler på Lundballegaard i Ingerslev nær Ørsted. Moderen var hjemmegående og sørgede for både familien og de fem ansatte. 

Hans Gæmelke begyndte på Kalø Landbrugsskole, hvor han tilbragte tre måneder, inden han fik arbejde på en ejendom i Ringsted, hvor han skulle passe både søer, slagtesvin og planteavl. Siden fulgte et højskoleophold, en tur til USA for at arbejde som landmand, hvorefter han også runder et arbejde i Norddjylland, inden han stempler ind hos Poul Siegumfeldt i Tørslev på Djursland, hvor han kommer til at arbejde med planteavl.

Kort efter tager han driftslederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole, og det bliver han færdig med i 1985. Samme år køber han Solvang med 40 ha jord – nabogården til forældrenes ejendom, Lundballegaard.

Hans Gæmelke har været gift med Kirsten siden 1994, og de har sammen børnene Katrine og Anders. Kirsten har foruden en søn, Martin, fra tidligere forhold. Hans bor i dag på Lundballegaard, som han selv driver.

Skal bæres væk

Siden 2004 har han været formand for det, som vi i dag kender som Djursland Landboforening.

- Selvom jeg ikke ville være organisationsmand, så endte jeg simpelthen med at skifte mening. Jamen, det ene fører jo det andet med sig, og jeg må bare sige, at det er et rigtig spændende arbejde, hvor man møder en masse interessante folk, siger han.

Foruden formandsposten i Djursland Landboforening sidder han i bestyrelsen i Det Grønne Museum, primærbestyrelsen i L&F, Alm. Brand’s repræsentantskab, i Byggeri & Tekniks bestyrelse og så er han delegeret til DLF.

- Jeg stopper ikke med at være landmand, og jeg regner med, at jeg skal bæres fra Lundballegaard. Jeg håber, at jeg som formand fortsat kan være én, som man kommer til og stoler på vil gøre noget godt for områdets landmænd. Jeg vil i al fald fortsætte med at arbejde for landbruget, så længe der er nogen, der vil have mig til det, siger han.

Læs også