Nordsjællands Andels Grovvareforening, i daglig tale blot NAG, skiftede for nylig direktør, da Lars Brendstrup afløste Jens Lauritsen, der stoppede efter næsten hele 23 år på posten.

Jens Lauritsen kom således til NAG i begyndelsen af 2001 – og har siden truffet utallige beslutninger i rollen som direktør. En af flere centrale og vigtige beslutninger, han kan se tilbage på, var allerede tre år efter sin ansættelse, hvor NAG erhvervede den ejendom på Borupvej, som lige siden har været base for Skævinge-afdelingen.

- Rent praktisk har vi i min tid udbygget og udvidet vores faciliteter betragteligt. Kornomsætningen er gennem de seneste 20 år eksempelvis fordoblet. Den udvikling har vi tilpasset os, blandt andet ved at købe ejendommen i 2004. Det har været en vigtig beslutning.

- For det andet er vi en økonomisk stærk forening. Vi kan tage et på bump på vejen. En anden og måske NAG’s største styrke er nærhed. Vi er tæt på kunderne. Det samme har – forhåbentlig – også afspejlet sig i min ledelsesstil. Min dør var altid åben.

Hvad er i den forbindelse en god leder?

- Det er svært at sige. Jeg har fået ansvar og mulighed for at præge butikken. Den mulighed skal man turde tage. Samtidig skal man også turde at give dem omkring sig ansvar og tillid og ikke mindst kompetencerne, hvis de ikke har dem. Det gør kommunikationen nemmere.

- Og skal en sælger ud at afsætte en vare, skal vedkommende klædes på til det. Man skal ligeledes kunne fornemme, hvad der foregår ude i afdelingerne og have fingeren på pulsen. Sidst men ikke mindst skal en god leder selvfølgelig holde møder, bare ikke for mange, understreger Jens Lauritsen, der stammer fra Nordjylland.

Stop mens legen er god

Jens Lauritsen blev født på landet og har en landmandsuddannelse. I begyndelsen af sin karriere kom han som rådgiver i en landboforening ved Frederikshavn. De manglede en til effektivitetskontrol i kvægbruget, som var noget bankerne, krævede dengang.

Her var nordjyden i tre år, og kom på den måde ind i grovvarebranchen i yderligere tre år, hvor han blev afdelingsleder i en landboforening. Efterfølgende fik han en produktchefsstilling og herefter blev nordjyden kontaktet af NAG.

En af hans tidligere kunder, der havde solgt sit kvægbrug og nu boede på Sjælland havde en svoger, der havde været sælger i NAG. Virksomheden manglede en direktør, og efter samtale med bestyrelsesformanden, begyndte Jens Lauritsen i februar 2001.

I dag er han 66 år, og det var for et år siden, at bestyrelsen blev orienteret om, at nu var han ved vejs ende. Jens Lauritsen ville stoppe, mens legen var god.

- Jeg er midt i 60’erne, og det er for mig det rigtige tidspunkt at sige tak for denne gang. Det er bedre at skifte spor, inden folk bliver trætte af en. Det er rettidig omhu, som jeg vistnok også sagde i min høsttale. Der er ikke nogen, der har brug for at arbejde for en gammel sur mand. Den hæsblæsende udvikling inden for blandt andet digitalisering, skal andre tage sig af – det er jeg for gammel til.

- Jeg er midt i 60’erne, og det er for mig det rigtige tidspunkt at sige tak for denne gang.

Jens Lauritsen, tidligere NAG-direktør

Til afskedsreceptionen var det dog ikke en gammel sur mand, der blev omtalt i talerne på Skævinge Kro, hvor der var mere end 100 gæster. Her var venlighed, åbenhed og lune blandt nøgleordene. Ligesom Jens Lauritsen også blev omtalt som en businessgentleman. Et ord var, og er, altid et ord, og en mundtlig aftale fuldt så gældende som en skriftlig, lød fra en af talerne.

Mere politik og mere teori

Med mere end to årtier i sædet som direktør for NAG ser den afgående direktør en udvikling i landbruget, der går hurtigere, men ikke nødvendigvis for hurtig i et mere volatilt marked. Samtalen om landbruget har derimod ændret sig.

- Den debat, vi har i dag, er blevet meget mere teoretisk og politisk, end da jeg begyndte i branchen for omkring 40 år siden. Jeg fornemmer, at man er lidt ligeglad med dansk landbrug, og det er en skam.

- Meningsdanner, eksperter, politikere og landmænd lytter mindre til hinanden. Jeg ser et dygtigt dansk landbrug, der ofte er i den forklarende og forsvarende rolle. Landmændene har selvfølgelig et ansvar, men er også blevet en prygelknabe, som det er nemt at kritisere.

- Den debat, vi har i dag, er blevet meget mere teoretisk og politisk, end da jeg begyndte i branchen for omkring 40 år siden. Jeg fornemmer, at man er lidt ligeglad med dansk landbrug, og det er en skam.

Jens Lauritsen, tidligere NAG-direktør

Han påpeger, at landmændene hellere end gerne vil producere alle de råvarer, som samfundet efterspørger, men en omstilling tager tid, og den koster.

- Her går forbrugerne lidt fri for ansvar, når det kommer til bæredygtig, dyrevelstand, klima og fælles ansvar. På den ene side vil forbrugerne gerne have danske råvarer, og de skal være billige og eventuel klimaneutrale, men forbrugerne vil også flyve, handle på nettet og være ubegrænset.

- Landmændene bliver i stigende grad begrænset af regler og regulativer, og dét bureaukrati er jeg blevet enormt træt af. Her er der sket en holdnings- og adfærdsændring. Der er sket et skifte i den måde, vi opfatter landbrug på, og hvad vi forlanger af landbruget. Jeg har nok også ændret mig, men vi forsøger ikke rigtig at forstå hinandens udgangspunkt.

En dejlig arbejdsplads

Hvad har været det bedste ved dit arbejde?

- At handle afgrøder og udvikle forretningen og personalet. Jeg kommer til at savne kornhandel, hele butikken – atmosfæren. Det har i bund og grund været en rigtig god tid. Der er en familiær stemning i NAG, hvilket altid har været rart at møde ind til.

- Det kan også være en bagdel eller måske rettere sagt en sovepude, når virksomheden skal tage fat på et nyt kapitel. For vi kan ikke blive ved med at gøre det samme. Vaner skal nogle gange ændres. At opbygge en kultur på en arbejdsplads tager tid, men en kulturændring tager endnu længere tid. Alle skal væbne sig med tålmodighed.

Hvad skal du nu?

- Det ved jeg ikke, men jeg er klar på nye oplevelser. Jeg har en søn, der er tømrer. Måske er der lidt arbejde der, hvis jeg skulle kede mig. Jeg har ikke planlagt noget. Jeg tager det, som det kommer.

Hvor ser fremtiden for NAG ud?

- Den store udfordring i fremtiden bliver at finde de rigtige medarbejdere. Der er mange, der gerne vil sidde på kontor, men der er noget støvet arbejde, der larmer og sviner, og det skal også laves. Her tror jeg, NAG har fundet løsningen, men på den lange bane, kan det godt blive en udfordring.

- Ser vi på forretningsdelen kunne en fysisk afdeling længere sydpå være en mulighed. Ellers er vores forretning især båret af vores dygtige bønder og ansatte kombineret med den grønne omstilling, som vi bestemt skal forholde os til. Vi skal samtidig være opmærksomme på hvilke investeringsmuligheder, der ligger derude, biogas for eksempel.

- Men i sidste ende er det ikke mig, der skal komme med de idéer. Det skal alle de gode kræfter, der arbejder i virksomheden i dag, og jeg er glad for, at der er kommet andre til, som ser anderledes på tilværelsen og udfordringer, end jeg gør. Det er altid en fordel, slutter Jens Lauritsen.