Navnestof: Økologikonsulent vender tilbage til Agri Nord

Kirsten Badawi Plesner

Peter Skov Jensen er tiltrådt som økologikonsulent i Agri Nord den 1. oktober. Han har tidligere været ansat, men har i en periode prøvet kræfter med undervisning og vender nu tilbage som konsulent hos Agri Nord.

Peter Skov Jensen er oprindelig uddannet landmand og har været selvstændig med svineproduktion og planteavl i 15 år.

I 2018 færdiggjorde han uddannelsen til jordbrugsteknolog fra erhvervsakademi Aarhus, og Agri Nord kommer nu til at nyde godt af hans praktiske erfaring og teoretiske viden.

Agri Nords økologirådgivning er nu oppe på syv konsulenter og er dermed blandt landets største.

Ny natur- og projektkonsulent i Agri Nord

Kirsten Badawi Plesner er den 1. oktober tiltrådt som natur- og projektkonsulent i Agri Nord. Hun kommer fra en stilling som natursagsbehandler ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring og har tidligere været ved henholdsvis LandboNord og Jammerbugt Kommune.

Kirsten Badawi Plesner er oprindeligt uddannet landmand og har siden uddannet sig til biolog og naturgeograf på Aalborg Universitet.

Hun kommer til at arbejde med naturbeskyttelseslovens §3, naturpleje og tilskudsordninger, politiske emner samt deltage i Agri Nords projektteam.

Læs også