Transport til Storbritannien kører efter brexit

Frygten for, at al transport til Storbritannien ville blive meget svær efter brexit, er gjort til skamme. En række danske eksportvirksomheder til de britiske øer melder i hvert fald om en ganske let overgang til de nye spilleregler. Det skriver Finans.

- Trafikken med gods mellem Danmark og Storbritannien har kørt upåklageligt og uden forsinkelser. Også vores godstransport over Den Engelske Kanal er forløbet fint og uden kødannelser. Vi har haft et supergodt samarbejde med myndighederne, og de it-systemer, vi har opbygget til at håndtere trafikken efter brexit, fungerer som de skal, fortæller Nicole Seroff, kommunikationschef hos DFDS, til mediet.

Mens virksomheder som Danish Crown og Arla rapporterer, at danske råvarer passerer relativt ubesværet over den nye grænse, melder DI om toldbesvær for danske virksomheder, der har bearbejdede råvarer fra tredjelande og sender dem videre, da de i nogle tilfælde vil blive pålagt told.

--

Smedeværksted er rullende i hele landet

Hjemadressen hedder vestjyske Bork, men med sit eget udviklede mobile og rullende smedeværksted, er hele landet blevet arbejdsplads for Horkenborg Smedie og Hydraulikservice A/S.

Ideen tog form sidste år, da virksomhedens ejer og stifter, Stef Horkenborg, ombyggede en 3-akslet lastbil med lad, hvor der kunne påmonteres to store containere – med et smedeværksted i den ene, og et hydraulikværksted i den anden.

Er der brug for stationære værksteder på den enkelte opgave, kan hver af de værksteder løftes af lastbilen og placeres på sitet.

Smedeværkstedet indeholder blandt andet specialværktøj, svejseudstyr og skæreudstyr. I hydraulikværkstedet finder man værktøj til fremstilling af hydraulikslanger op til to tommer i både 2- og 4-lags slanger. Dertil kommer et større lager af fittings.

Kranen på lastbilen er kraftig og stærk nok til at klare op til store løfteopgaver og kan tillige udstyres med en mandskabskurv, så de kan udføres arbejdsopgaver i højden også.

Horkenborg Smedie og Hydraulikservice har udstyr til linjeboring, der er blevet lidt af et speciale for virksomheden. Kort fortalt er linjeboring nødvendig, hvis et hul til en nagle er blevet for stort og/eller ovalt.

22-23-sy

Det rullende værksted hos Horkenborg Smedie og Hydraulikservice, med de to containere der indeholder et smedeværksted i den ene, og et hydraulikværksted i den anden. Privatfoto

 

 

 

--

Succes med eldrevne læssere

Det var vigtigt for entreprenøren i hjemlandet Holland, at Giants eldrevne G2200E X-TRA kunne udføre de samme opgaver som en dieseldrevet læsser. Allerede under demonstrationen, blev entreprenøren overbevist.

Maskinens egenskaber blev testet hos entreprenøren, der hurtigt konkluderede at G2200E X-TRA passede ind. Med tre hastighedsindstillinger udføres læssearbejdet præcist, eksempelvis når der håndteres paller.

Entreprenøren modtog den første G2200E X-TRA i januar 2020, og fik leveret nummer to i august samme år. Den tredje G2200E X-TRA blev leveret ét år efter den første, i januar 2021.

Private virksomheder og kommuner efterspørger i stigende grad CO2-neutrale byggepladser, hvorfor det var vigtigt for entreprenøren at skifte til en ren energikilde. Der kan nu bydes ind på flere opgaver.

På grund af det lave lydniveau arbejder G2200E X-TRA også uden for den normale arbejdstid. Lydniveauet gør at beboere i arbejdsområdet ikke forstyrres, ligesom kollegaer rundt om maskinen kan kommunikere. G2200E X-TRA er forberedt til aften og natarbejde med LED arbejdslys og trafiklys. 

16-23-sy

De hollandske Giant-læssere er blevet populære i de nye eldrevne versioner – både indenfor entreprenør- som landbrugsbranchen.

--

Ny teleskoplæsser i den tunge ende

Italienske Merlo har sendt en ny teleskoplæsser i TurboFarmer-serien, og den udbydes nu via Brdr. Holst Sørensen.

Den nye teleskoplæsser går under navnet TF65.9, og den er bygget til at håndtere store mængder af tungt materiale.

Teleskoplæsseren er den ideelle størrelse til landbrug, biogasanlæg og til planteavlere. Til den tungere industri, på lossepladser, genbrugsstationer og savværker. Med en løftekapacitet på 6,5 tons og en læssehøjde på 8,8 meter, byder Merlo med TF65.9 på en teleskoplæsser med flere nyheder.

Merlo TF65.9 er udstyret med en 4-cylindret Fiat Powertrain -FPT Stage-V motor på 170 hestekræfter med vendbare kølervinger som standard. Transmissionen er hydrostatisk med EPD-kontrol, til styring af motoromdrejninger uafhængig af kørehastigheden.

--

Ovethi tilbyder nu gummibælter til bæltekøretøjer

I mange år har det været næsten umuligt at levere produkter og yde god service i relation til gummibælter til bæltekøretøjer inden for landbruget og industrien i blandt andet Danmark.

Det har dæksalgsvirksomheden Ovethi – Dansk Dæk Service nu fundet en løsning på i samarbejde med dækgiganten Continental og kan således fremadrettet rådgive, prissætte og sælge Continental Trackman gummibælter direkte til kunderne.

- Jeg er simpelt hen så stolt af, at vi har knækket koden til at få løst en udfordring, som både leverandører i dækbranchen, landmænd, maskinstationer, maskinproducenter og industrien har oplevet i mange år, siger Ole Hvenegaard Nielsen, der er salgschef inden for trucks og industri hos dæksalgsvirksomheden Ovethi.

- Sammen med Continental har vi skabt et overblik over, hvilket behov der er for gummibælter på markedet, og på baggrund heraf, sørger Continental fremadrettet for at have et fast lager af de varer, der er efterspørgsel på, fortæller Ole Hvenegaard Nielsen.