Inspireret af de konventionelle planteavlere har Økologisk VKST specialiseret sig i økonomiske beregninger på bedriftsniveau til optimering af den enkelte bedrift.

- Et Økotjek tager udgangspunkt i aktuelle priser for salg af afgrøder, men med landmandens egne udbytter og faktiske omkostninger, fortæller økologikonsulent Per Jensen fra Økologisk VKST.

- Der er fokus på ejendommens maskinøkonomi. Er mine maskiner for dyre? Kan det på grund af en stor vedligeholdelseskonto svare sig at udskifte? Med alle disse forudsætninger har vi et rigtig godt værktøj til optimering af planteavlerens sædskifte, siger han videre.

Som en helhed

Af hensyn til ukrudtsregulering, sygdomsforebyggelse og næringsstofforsyningen i økologisk planteavl, bør afgrødevalget være så varieret som muligt. Sædskiftet kan ikke udelukkende baseres på afgrøder med det højeste DBII.

- Sædskiftet på den økologiske planteavlsbedrift skal vurderes i sin helhed. For eksempels vil grøngødning, som ikke har noget økonomisk input, påvirke det gennemsnitlige DBII negativt i kalenderåret, forklarer Per Jensen og tilføjer:

- Til gengæld vil grøngødningsafgrøden tilføre noget til bedriftens samlede kvælstoføkonomi, som derfor bør modregnes i den mængde næringsstoffer, som tilføres bedriften. Samtidig giver afgrøden en forbedring af jordstrukturen, og dermed et positivt bidrag til kulstofbalancen.

Økonomisk udvikling

Figuren viser også noget om den økonomiske udvikling, der har været i de økologiske afgrødepriser.

- På grund af et stort boom i planteavlsbedrifter, som omlagde til økologi i årene 2016-2019, blev der opbygget store lagre af økologisk foderkorn, som absolut ikke gavnede prisen, pointerer Per Jensen.

Til gengæld, fortsætter han, klarede vinterraps, fabriksroer, konservesærter, brødhvede og hestebønner sig bedre i 2020 end i 2019, hvilket skyldes en fortsat god efterspørgsel på disse afgrøder. De økologiske special- og konsumafgrøder ser ud til fortsat at være særdeles interessante rent økonomisk.

Indspil til forbedringer

Med udgangspunkt i årets DBII og bedriftens maskinøkonomi har man et rigtig godt udgangspunkt for at vurdere og give indspil til forbedringer af driftsstrategien på ejendommen.

- Ved ændringer i produktionsbetingelserne – som for eksempel de nye gødnings- og sædskifteregler – er det ifølge Per Jensen muligt at lave meget valide regneeksempler med forskellige sædskifter og forskellige typer af tilkøbte næringsstoffer.

- Beregningerne giver et rigtig godt beslutningsgrundlag for en kommende driftsstrategi, som optimerer både økonomien og økologien på bedriften, slutter økologikonsulenten.