Ny plantedrik
»Do Not Call Me M_lk« er en ny plantedrik fra Naturli’, som netop er landet i de første supermarkeder. Det sker efter, at tusindvis af mennesker i USA og Europa har givet grønt lys for både smag og næringsindhold.
Naturli’ er kendt for sine 100 procent plantebaserede fødevarer, der kan bruges i de samme situationer som de traditionelle animalske produkter.
I udviklingen af »Do Not Call Me M_lk« har Naturli’ fulgt samme »opskrift«, som førte til Naturli’ Smørbar. Et produkt, som i dag sælges i 20 lande verden over. Nemlig at bruge det bedste fra forskellige planteproteiner til at skabe det nye produkt. Lige som Naturli’ Smørbar har den nye plantedrik de samme funktioner som det animalske alternativ.