Driftsøkonom Sarah Lilaa præsenterede på det faglige møde for økologisk planteproduktion resultaterne af Driftsanalyserne 2022 og konkluderede på de faktorer, der får den bedste halvdel af de økologiske bedrifter til at klare sig godt.

Med andre ord: Hvor og hvordan tjenes der penge i økologisk planteavl?

- Der tjenes penge, når man har fokus på, hvad det reelt set er, at man er dygtigst til, lød svaret fra Sarah Lilaa.

Hun kunne fremhæve raps som den helt store indtægtskilde både i 2022 og 2023, men kunne ikke garantere, at det også vil være sådan fremadrettet.

- Vi kan ikke gætte på, hvilken afgrøde der kommer til at give overskud, men vi kan se, at kender man sine styrker og svagheder, handler man på dem, og i øvrigt har flere forskellige afgrøder, så risikospredningen er stor, så skal det nok gå.

2022 var helt fantastisk

- I 2022 gik alt helt fantastisk. Priserne var i top – høstudbytterne var i top. I 2023 ser vi, at priserne er faldet, fortsatte hun og understregede, at det bagudskuende blik kan bruges til at dykke endnu mere ned i den enkeltes bedrift.

- Det er blevet endnu mere vigtigt, at I har fokus på jeres økonomi på bedriftsniveau. Det er vigtigt, at I præcis ved, hvor det er, at I er gode, og hvor det er, at I er mindre gode, lød det.

- Når vi i 2022 ser bedrifter, der ikke har lavet penge, trods de fantastiske betingelser, så bliver vi nødt til at have et præcist fokus på, hvor det er, at det går galt, men bestemt også hvor det er, at det går godt. Og så skal der gang i mere af det, I er gode til, påpegede driftsøkonomen.

- Det er skidt, hvis det ikke er gået jer godt i 2022. Her skal man måske sadle om og tænker over, hvad det er, man gør forkert. Og her er driftsanalyserne en meget god hjælp.

Fokus på udgifter

Sarah Lilaa fastslog endvidere, at det er vigtigt at have fokus på de udgifter, der reelt er i den økologiske produktion.

- Nogle af jer landmænd har den økologiske produktion som en nebengeschäft til jeres konventionelle landbrug. Her er det vigtigt, at der er styr på alle omkostninger, der hidrører den økologiske produktion, og at det ikke er blandet sammen med den konventionelle produktion, og man så blot har gættet sig til forbruget. Det gælder i høj grad også mandetimerne, understregede hun.

- Vi ser alt for mange, der ikke har præcis fokus på, hvor pengene bruges. Og når vi rammer tider, hvor udbytterne er lave måske på grund af udefrakommende omstændigheder, og priserne følger situationen ude i verden, som vi heller ikke er herre over, så er det vigtigt, at vi har fokus på vores udgifter. Det er her vi reelt kan gøre noget, sagde Sarah Lilaa og bad blandt andet de fremmødte overveje de ofte meget dyre maskinomkostninger.

- Når vi kigger på benchmarktal, viser det, at den bedste halvdel ligger lavere i maskinomkostninger, men højere eller på niveau med gennemsnittet i direkte omkostninger.

Økologiske produktioner skal fortsætte

Til spørgsmålet om, hvorvidt man skal fortsætte med den økologiske drift, lød svaret uden tøven:

- Ja. Vi skal ikke kaste babyen ud med badevandet, bare fordi vi har et dårligt år.

- Jeg ser det som en klar fordel, at man med den økologiske produktion har flere forskellige afgrøder, og dermed en bedre risikospredning end blandt konventionelle landbrug.

- De fremtidige krav til efterafgrøder er også lettere at efterleve for økologer, så hold endelig ved.

- Men det kræver noget management, og man kommer ikke sovende til det, lød det afslutningsvis.