Der er god økonomi i solceller på taget

Solcelleanlæg på driftsbygningerne kan dække hele bedriftens elforbrug, ligesom overskydende el kan sælges videre. - Der er ingen tvivl om, at det er en god business case, fortæller rådgiver.

Store solcellefarme er i rivende udvikling på de danske marker, og landmænd over hele landet udlejer dele af deres jord til solcellefirmaerne eller stabler endda egne projekter på benene for at få den største bid af de store fortjenester.

Men det er ikke kun landmænd med jord i overskud, der kan få en gevinst på solceller. Faktisk er der også mange penge at tjene på de mindre solcelleanlæg, som placeres enten på tagene på driftsbygningerne eller på pladsen bag gylletanken eller tilsvarende bygninger.

Det fortæller Torben Wiborg, chefkonsulent i Velas og en del af Velas Energy, der er landets største rådgivningsenhed inden for solceller i landbruget.

- Energi er for tiden historisk dyrt, men heldigvis kan rigtig mange landmænd producere en stor del af det selv ved hjælp af mindre taganlæg. I landbruget har vi oceaner af store tage og skæve hjørner, som ikke bliver brugt – de er oplagte til taganlæg, som kan give landmanden en stor besparelse på elregningen og måske endda et salg af den overskydende elproduktion, siger Torben Wiborg, der i regi af Velas Energy står bag solcelleprojekter på flere tusinde hektar på danske marker.

Sparer rå elpris og tariffer

Fordelen ved anlæggene er, at man både sparer de tariffer, der bliver lagt på elregninger på købt strøm, ligesom man også sparer den rå elpris. Alene nettarifferne er steget betydeligt de seneste år, og mange landmænd betaler nu en solvægtet nettarif på over 30 øre pr. kWh.

Med den mindste model vil anlægget kunne producere godt 35.000 kWh egenhændigt og vil samlet set fylde i omegnen af 200 m2. Fælles for anlæggene er, at de skal placeres bag ved egen hovedmåler, så den producerede el går direkte ind i den mængde, der bliver brugt i det daglige

Det vigtige er dog her, at man først og fremmest kortlægger, om tagkonstruktionerne kan bære vægten af anlæggene, eller om man skal placere solcellerne på jorden.

Tilbagebetalt på bare 7-12 år

Investeringen i et taganlæg er typisk under en halv million kroner for et anlæg med en produktion på omkring 85.000 kWh årligt. Fremstillingsprisen på el lander ofte på 20-40 øre pr. kWh i produktion gennem hele levetiden.

Anlæggene har en levetid på 25-30 år men kun en tilbagebetalingstid efter renter og skat på 7-12 år.

- Der er ingen tvivl om, at det er en god business case. Der er penge at spare, og samtidig vil anlæggene også være en investering i den grønne omstilling. Det vinder alle på, siger Torben Wiborg, der for tiden har kontakt med mange landmænd, som ønsker en hurtig og nem afklaring af, om hvorvidt deres bygninger, forbrug og placering og økonomiske situation kan have gavn af et solcelleprojekt.

- Man skal have gjort sig nogle tanker om, hvor længe man forventer at have et højt elforbrug på ejendommen. Hvis man skal investere i et anlæg med en levetid på over 25 år, men man sætter dyrene ud efter 5-10 år, så er kalkulen jo en anden. Det kan vi dog hurtigt få regnet os frem til, siger han.

Tre forskellige anlæg

Torben Wiborg opererer med tre forskellige taganlæg i varierende størrelser.

Det mindste anlæg producerer alene strøm til ejendommens forbrug. Det dimensioneres til, at ejendommen kan bruge 80-90 procent af den producerede strøm på produktionstidspunktet. Det giver den højeste pris og det højeste afkast, hvis man ser på strømudgifterne alene.

Det andet anlæg producerer al den brugte strøm på ejendommen målt på kalenderåret. Her producerer man en større mængde strøm i de solrige måneder, end man bruger, og så sælger man det overskydende til en given elpris.

Her må man så leve med, at man skal købe en del hjem i de måneder, hvor solen ikke skinner. I det tilfælde er det vigtigt, at man regner på, om det bliver en god investering.

Det tredje anlæg, som også er det største, producerer både bedriftens forbrug samtidig med, at det dækker elforbruget hos eksempelvis en lokal virksomhed i byen. Her får man både besparelserne på sin egen elproduktion, ligesom der bliver et afkast ved salget af den overskydende el.

- Der er ingen, der kan spå om, hvad elprisen er fem år ude i fremtiden. Men uanset hvilket anlæg man vælger, så er det sikkert og vist, at vi omstiller hele samfundet til el, og at der derfor vil være stort behov for en stigende produktion i fremtiden. Alt andet lige er der også en væsentlig klimaeffekt at have med i sine beregninger, afslutter Torben Wiborg.

Læs også