DLF kunne præsentere et rekordregnskab på årets generalforsamling, hvor formand Christian Høegh-Andersen dog rettede voldsom kritik af planerne om en CO2-afgift på landbruget.
Truels Damsgaard, administrerende direktør i DLF AmbA, kunne på selskabets generalforsamling i Nyborg for nylig præsentere det stærkeste regnskabsresultat til dato med en omsætning på 8.477 millioner kroner og et EBIT på 713 millioner kroner i regnskabsåret 2021/2022.
Ved regnskabsgennemgangen konstaterede Truels Damsgaard, at høsten 2021 i gennemsnit havde resulteret i en rekordhøj frøafregning på 18.000 pr. hektar til selskabets frøavlere.
- Det er resultatet af 30 års strategisk transformation, hvor DLF er gået fra at være et produktionsselskab uden egne sorter og internationale salgskanaler til i dag at være global markedsleder med egen forædling og et internationalt salgs-/distributionsnetværk, lyder det i en pressemeddelelse fra DLF.
Sidste regnskabsberetning
Truels Damsgaard glæder sig naturligvis over årets rekordresultat.
- Jeg glæder mig over, at DLF har landet et stærkt resultat, hvor vi har fordoblet vores toplinje over de seneste fem år og – endnu vigtigere, at væksten på bundlinjen har fulgt godt med.
- Samtidig har vi kunnet honorere vores ejere med en rekordstor afregning for høsten 2021, der følger efter en periode på 10 år, hvor frøafgrøderne har bidraget med en indtjening på et højt niveau til frøavlerne. Det er et meget stærkt afsæt for at videreudvikle forretningen, påpeger DLF-direktøren.
Regnskabsberetningen var i øvrigt den sidste for 63-årige Truels Damsgaard, der med indgangen til november overlod posten til Søren Halbye, der kommer fra DLF’s egne rækker – han har således været kommerciel chef og vicepræsident for afdelingen Greater Europe & South America.
CO2-afgift betegnet som håbløs
I beretningen på generalforsamlingen kom DLF-formanden Christian Høegh-Andersen blandt andet ind på CO2-afgiften på landbruget, der nærmest blev en mærkesag for mange partier under valgkampen.
- Vi vil med afgiften fjerne en stor del af den danske landbrugsproduktion fuldstændigt, som så vil flytte til udlandet, ikke til gavn for klimaet, men kun til gavn for danske politiske navlebeskuere — klimaet kender jo som bekendt ingen grænser.
Christian Høegh-Andersen
Idéen bag blandt andre Socialdemokratiets plan er, at pengene, der bliver indbragt fra en CO2-afgift, skal tilbageføres som tilskud til de landmænd, der ønsker at nedbringe deres udslip af drivhusgasser. Den plan kaldte Christian Høegh-Andersen »håbløs« i sin formandsberetning.
- Det hjælper ikke, at vi kommer med politisk, styrede innovative løsninger flere år efter, at erhvervet har mistet sin konkurrenceevne og har lukket ned, sagde formanden.
- Vi vil med afgiften fjerne en stor del af den danske landbrugsproduktion fuldstændigt, som så vil flytte til udlandet, ikke til gavn for klimaet, men kun til gavn for danske politiske navlebeskuere — klimaet kender jo som bekendt ingen grænser, pointerede Christian Høegh-Andersen.
Særskat med store konsekvenser
Ligeledes mener formanden, at en dansk særskat på de biologiske udledninger vil få store konsekvenser for de 126.000 mennesker, der er beskæftiget i og omkring landbruget. Han henviser til, at de økonomiske vismænd i foråret anslog, at en afgift på 1.200 kroner pr. tons CO2 direkte vil koste 20.000 arbejdspladser i fødevareerhvervet.
- Et tal, der formentlig er lavt sat, men som ikke desto mindre vil ramme landdistrikter og yderkommuner hårdt. De mange medarbejdere kan ifølge vismændene trøste sig med, at der – over tid – opstår nye job i serviceerhvervene i de større byer, fortalte DLF-formanden lettere ironisk og fortsatte:
- Men jobtabet bliver efter al sandsynlighed permanent i de egne af Danmark, hvor høj friværdi er et storbyfatamorgana, og hvor prisstigningerne på varme og fødevarer i forvejen mærkes endog meget tydeligt.