FRDK efter de 12 vådeste måneder i træk: - Farbarheden på pløjefri marker har været langt bedre

Vejret i sæsonen 2023/2024 har igen vist sig fra sin ekstreme side. Perioden fra juli 2023 til juni 2024 er ifølge DMI de 12 vådeste måneder i træk nogensinde. Landmænd over hele landet har været berørt at de store vandmasser. Men de pløjefri landmænd er sluppet lidt nemmere gennem den ekstreme periode end kollegaer, der pløjer.

- De pløjefri landmænd har såmænd også været udfordret, men farbarheden på de pløjefri marker har været langt bedre, fordi afdræningen og bæreevnen er bedre. Det har betydet, at de pløjefri landmænd i foråret kunne køre i de få perioder, der var tørvejr, og de er hurtigt blevet færdige igen. De har simpelthen haft flere tjenlige dage, siger Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert hos Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Afdræner bedre

Årsagen til, at den pløjefri jord bedre klarer meget vand, skal findes i dens evne til at afdræne. Pløjefri dyrkning fremmer antallet af de store regnorme, og de er i høj grad med til at sørge for, at jorden kan modstå vandmasserne.

- Ormegangene sikrer, at jorden kan optage og afdræne store mængder vand, og de sikrer samtidig en god beluftning af jorden, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Ormegange lavet af de store regnorm, såsom Lumbricus Terrestris, kan i lerjord findes helt ned i to meters dybde. Når jorden brydes og vendes rundt af ploven, ødelægges regnormenes gange, så drænkanalerne brydes. Afdræningsevnen i den pløjefri jord kan sammenlignes med en badesvamp. Den kan indeholde enorme mængder vand, og når den er vandmættet, løber vandet lige igennem.

Undgik at sidde fast med gyllevognen

Mange af de pløjefri landmænd fik også mulighed for at komme i marken med gyllevognen i det våde forår til rette tid.

- Her oplevede mange andre at sidde fast med gyllevognen eller generelt set få lavet nogle meget dybe spor i marken, som giver gener i lang tid fremover, og der kan være skadelige pakninger langt ned i underjorden efter sådan en omgang, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Afdræningsevnen er én ting i forhold til evnen til at lede vandet væk, men jordens stabilitet er også afgørende for, at marken ikke påvirkes så kraftigt. Det skyldes, at jordens struktur ødelægges, når ploven trækkes igennem den.

- Aggregat-stabiliteten ødelægges, og det betyder, at jorden dårligere kan holde til tung trafik. Den mister simpelthen sin kraft og styrke, og der vil hurtigere opstå pakningsskader, og en pakket jord kan indeholde mindre vand, siger hun.

Pløjet jord pakkes

Pløjelaget kan også optage og indeholde meget vand efter pløjning, men der er dårlig passage for vandet ned gennem pløjesålen.

- Pløjet jord har en lavere strukturstabilitet, så når der køres på en våd, pløjet jord, pakkes jorden, så porevolumenet reduceres, og det gør at jorden kan indeholde mindre vand og luft, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Da de pløjefri landmænd kom til høsten, oplevede mange også, at de nemmere kunne komme i marken, som kunne bære dem.

- De fik ikke så dybe spor som deres pløjende naboer, og de har efterfølgende ikke så stort et behov for at løsne og jævne markerne igen, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Pløjefri jord slemmer ikke sammen

En pløjefri jord vil heller ikke slemme sammen som en pløjet jord.

- I en pløjet jord vil jordpartiklerne, der er løsnet af ploven, let slemme jorden sammen i denne sårbare tid, hvor nye afgrøder spirer frem. Det forringer fremspiringen, og der bliver en dårlig vand- og lufttransport i jorden, siger hun.

Planterester på jordoverfladen i den pløjefri jord vil derimod sikre mod tilslemning og erosion. Organisk materiale i overjorden øger nemlig af infiltrationen af vand. I foråret oplevede flere pløjefri landmænd effekten af organisk materiale i overjorden. De kunne så i en fin, smuldrende jord. Især efter gode efterafgrøder, lyder konklusionen fra FRDK.