Når vi snakker om det dårlige vandmiljø, og at Danmark ikke opfylder vandrammedirektivet, bliver landbrugets udledning af kvælstof altid nævnt som den værste synder. Men vores naboer i Sverige kigger helt andre steder hen.
Danmark kan som mange andre lande ikke opfylde EU's vandrammedirektiv, og landbrugets udledning af kvælstof bliver ofte nævnt som synderen. Generelt er der i Danmark et stort fokus på netop kvælstof. Men lige på den anden side af sundet i Sverige kigger de helt andre steder hen for at redde vandmiljøet.
- Men hvordan kan det være, at Sverige kan opfylde deres vandrammedirektiv med deres krav, når det er det samme vand, vi snakker om, lyder det retoriske spørgsmål fra Bæredygtigt Landbrug.
Græs kan opfylde flere af trepartens mål
Det har foreningen kigget lidt nærmere på med deres »Viden om alger i internationale havområder«, der har fokus på vandmiljøet i Østersøen. Østersøens økosystem er præget af komplekse interaktioner mellem kvælstof og fosfor, som er afgørende for algevækst og havmiljøets sundhed.
- Forskning viser, at i vinterperioden er næringsstoffer som klorofyl, ilt og nitrat jævnt fordelt i havvandet, men efter algernes forårsopblomstring opbruges nitratet hurtigt i overfladelaget. Det skaber en ubalance mellem kvælstof og fosfor, der styrer økosystemets funktioner, hvor især cyanobakterier spiller en central rolle, især i de lavere salinitetsområder, lyder det fra Anne Smet Andersen, faglig specialist i Bæredygtigt Landbrug.
Det totale nitrogen-input til Østersøen ses i blå (1999-2017), mens det estimerede input fra cyanobakteries nitrogen fiksering ses i gul. Den stiplede linje er den maksimale tilladte nitrogen input pr. år. Kilde: Olofsson, 2021Holistisk næringsstofforvaltning
Hun fortæller, at undersøgelser har vist, at kvælstofbegrænsning i Østersøen har været et problem siden 2001, især for fjorde og kystvande. Helcoms rapport fra 2023 indikerer, at reduktioner i kvælstof og fosforudledninger har givet positive resultater, men at ændringerne hovedsageligt er synlige i de lokale kystområder.
Er en kvælstofreduktion på 13.780 tons realistisk?
Samtidig har faldende kvælstoftilførsel fra land ført til en øget opblomstring af kvælstoffikserende cyanobakterier, hvilket skaber udfordringer som iltsvind, når disse alger dør og nedbrydes. Endelig har klimaforandringer vist sig at have en væsentlig indvirkning på algevæksten.
- Samlet set understreger den nyeste forskning, at Østersøens økosystem kræver en holistisk tilgang til forvaltning af næringsstoffer. Det er nødvendigt at justere de nuværende grænseværdier for kvælstofudledning og tage højde for både lokale og regionale forhold, herunder klimaforandringer, for at sikre et bæredygtigt havmiljø, lyder meldingen fra Anne Smet Andersen.
Det kræver internationalt samarbejde og en nøje afvejning af videnskabelige data og politik, for at bevare Østersøens økologiske sundhed på lang sigt, lyder konklusionen fra Bæredygtigt Landbrug.
Anne Smet Andersen er faglig ekspert i Bæredygtigt Landbrug. Pressefoto