Undgå havrerødsot: Bladlus kan kræve bekæmpelse fra nu og frem til sidst i november
Bladlus kan smitte vintersæden med havrerødsot. Det ved de fleste. Finder man bladlus på to til tre procent af planterne, anbefales en bekæmpelse hvis marken er sået før 20.-25. september. Men flere forhold påvirker risikoen for smitte.

Angreb af havrerødsot giver ofte røde bladspidser. Arkivfoto: Morten Ipsen
Knap en halvering af udbyttet i hvede.
Det har 13 forsøg med angreb af havrerødsot i vinterhvede vist med udsving fra 26 til 62 procents udbyttetab og i gennemsnit 46 procent udbyttenedgang.
To forsøg i vinterbyg med angreb af havrerødsot viste henholdsvis 60 procent og 90 procent udbyttenedgang i de angrebne områder.
Det oplyser landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Seges Innovation, der derfor påpeger, at ved fund i efteråret af mange bladlus i tidligt såede vintersædsmarker marker kan der være behov for at bekæmpe bladlus for at reducere smitten med havrerødsot.
- Der er variation i tabene, hvilket først og fremmest skyldes forskelligt angrebstidspunkt. Jo tidligere angreb i efteråret jo større tab. Vækstbetingelserne i øvrigt betyder også noget; passende med nedbør og god kvælstofforsyning tidligt vil give mindre tab ved angreb.
Hvor mange bladlus er for mange?
Der findes ingen nøjagtig bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus.
- Men finder man bladlus på to til tre procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, hvis marken er sået før 20.-25. september.
Typisk indeholder i størrelsesordenen én til to procent af bladlusene havrerødsotvirus. Virusset overføres ikke til afkommet. Bladlusene skal først suge to til tre dage på angrebne planter for at optage virusset.

Den lyse forager blev sprøjtet mod lus i efteråret, mens resten af den mørkere mark nu har kraftige angreb af havrerødsot. Foto: Seges Innovation
Såtidspunkt afgørende
Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb.
Reglen er, at for hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot.
- Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka 10.-15. september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtsplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte.
Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet.
Og jo mere grøn stubben er med spildkornsplanter eller græs, jo mere attraktiv er stubben for bladlusene.
Ved forfrugt frøgræs og anden græs vil der derrfor ofte være flere bladlus i stubben.
Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om bekæmpelse skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, kan angreb ikke forudsiges.
Forebyggelse og bekæmpelse
Der er nu vinterbygsorter med tolerance eller resistens mod havrerødsot på markedet, mens der endnu ikke er tolerante eller resistente hvedesorter på markedet.
I de tolerante sorter findes der ved angreb virus i planterne, men sorterne er tolerante overfor angrebene, så der ingen tab er ved angreb eller kun små tab. Bekæmpelse af bladlus er derfor kun sjældent nødvendigt i disse sorter.
Bekæmpelse fra omkring vækststadie 13-14 med tre til fire blade udviklet har ifølge forsøg og erfaringer været et godt tidspunkt at bekæmpe ved bekæmpelsesbehov i tidligt såede marker.
Ved tidlig såning og ved mange bladlus kan en gentagen bekæmpelse to til tre uger senere være aktuel.
En meget tidlig bekæmpelse i stadie 11-12 med kun ét til to blade udviklet anbefales ikke, da det tager tid for bladlusene at få smitten overført, og virkningstiden af en meget tidlig sprøjtning er meget kort.
Ved senere såning kan bekæmpelse på et tidligere udviklingstrin dog være aktuel, da afgrøden vokser langsommere.
Bekæmpelse kan i milde efterår stadig være aktuel helt hen midt i eller sidst i november.

Havrerødsot som en lav plet i vintersædsmarken.