Nyt studie ændrer syn på oversvømmelse af lavbundsjorde: - Vores forskning viser, at det ikke er en god idé
Forskere fra Københavns Universitet viser, at fuld oversvømmelse af lavbundsjorde kan øge udledningen af metan. Den største klimagevinst opnås i stedet med et stabilt vandspejl 5 til 20 centimeter under terræn, hvor mikroorganismer kan omdanne metan, før gassen når atmosfæren.
Bo Elberling og hans kolleger har studeret Maglemosen 20 kilometer nord for København - en mose som har fået lov at passe sig selv i over 100 år, og som på mange måder er repræsentativ for lavbundsjorde i resten af Danmark. Foto: Bo Elberling
Lavbundsjorde behøver ikke at være oversvømmet for at levere den største klimagevinst. Tværtimod viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at den mest klimavenlige løsning er at holde vandstanden stabilt lige under jordoverfladen, lyder det i en pressemeddelelse.
Studiet er offentliggjort i Nature Communications Earth and Environment.
Vådområder dækker globalt omkring 6 procent af landjorden, men rummer cirka 30 procent af den organiske kulstofpulje. Derfor spiller udledningen af drivhusgasser fra disse arealer en central rolle i klimaregnskabet. I Danmark er det planen, at 140.000 hektar lavbundsjorde skal omlægges som en del af Den Grønne Trepart.
De fleste regner lige nu med at omlagte danske lavbundsjorde i stor stil skal stå under vand. Men vores forskning viser, at det ikke er en god idé.
Bo Elberling, professor, KU
Hidtil har rationalet været, at oversvømmelse af lavbundsjorde bremser nedbrydningen af organisk materiale og dermed holder kulstof bundet i jorden. Men ifølge forskerne skaber fuld oversvømmelse samtidig optimale forhold for dannelsen af metan, som er op mod 30 gange mere klimaskadelig end CO2.
- Ikke god ide
- De fleste regner lige nu med at omlagte danske lavbundsjorde i stor stil skal stå under vand. Men vores forskning viser, at det ikke er en god idé, siger professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Bo Elberling.
Forklaringen skal blandt andet findes i mikroorganismerne i de øverste jordlag. Her findes bakterier, som kan omdanne metan, der dannes længere nede i den meget våde jord, inden gassen når atmosfæren. Denne omdannelse kræver ilt og stopper, hvis de øverste jordlag bliver oversvømmet og iltfrie.
- Ved at holde vandstanden lidt under terræn vil det nemlig muliggøre, at metan kan omdannes inden den frigives og dermed begrænses frigivelsen af metan, siger Bo Elberling.
Forskerne har baseret studiet på omfattende målinger i Maglemosen nord for København, som har ligget urørt i mere end 100 år og vurderes at være repræsentativ for danske lavbundsjorde. Her er udledningen af CO2 og metan blevet målt døgnet rundt over flere år, og data fra perioden 2007 til 2023 er analyseret i en computermodel. Modellen inddrager også vandstand, temperatur, planteliv og jordbundsforhold.
10 centimeter under terræn
- På baggrund af vores data fra 2007 til 2023 kan vi se, at den mest klimavenlige vandstand i Maglemosen ligger omkring 10 centimeter under terræn, siger Bo Elberling.
Ifølge forskeren vil den optimale vandstand variere fra område til område og formentlig ligge mellem 5 og 20 centimeter under jordoverfladen. Samtidig peger studiet på, at et stabilt vandspejl er afgørende, da store udsving kan øge udledningen af lattergas, som er omkring 300 gange kraftigere end CO2 over en 100-årig periode.
Også plantesammensætningen spiller en rolle. I Maglemosen dominerer kanariegræs, som kan transportere både ilt og metan gennem planten. Det betyder, at en stor del af metanen frigives via planterne, før den når at blive omdannet i jorden.
- I Maglemosen frigives omkring 80 procent af metanen via planterne, og netop kanariegræs må forventes at blive mere dominerende i fremtidens omlagte lavbundsjorde, siger Bo Elberling.
Studiet konkluderer, at en præcis styring af vandstanden bliver en teknisk og driftsmæssig opgave, hvis omlægning af lavbundsjorde skal give den forventede klimagevinst.
