Får gensaksen Crispr/cas9 EU-velsignelse?

I april måned i år får EU-Kommissionen tilsendt en rapport, der skal klarlægge, om planter, der er fremavlet ved hjælp af gensaksen Crispr/cas9, skal reguleres efter det såkaldt tunge GMO-regulativ, hvilket gør det meget dyrt og i praksis ubrugeligt for planteavlere at bruge teknologien.

Kommissionen bestilte rapporten, efter at EU-domstolen i 2018 slog fast, at man ikke kunne betegne den moderne genteknologiske metode som såkaldt mutagenese, og dermed undtage Crispr/cas9 fra GMO-regulativet.

Derfor kræver det en række tilladelser at få lov at bruge teknologien i blandt andet planteavlen, og det er samtidig en meget dyr affære, for de nødvendige godkendelser vil rent økonomisk koste trecifrede millionbeløb.

Rapporten er stærkt imødeset, for den kan være med til at betyde, at EU i fremtiden vil tillade, at afgrøder, der er blevet udsat for Crispr/cas9 ikke skal reguleres efter det nuværende regulativ.

Mens flere miljøorganisationer var glade for EU-domstolens afgørelse i 2018, medførte kendelsen ærgrelse hos flere planteforædlere, også i Danmark. Det gælder blandt andet hos græsfrøproducenten DLF.

- Det er på høje tid, at vores politikere tager et opgør med berøringsangsten overfor de nye forædlingsteknikker og påtager sig at arbejde aktivt for at EU gør det muligt for alle forædlingsvirksomheder at anvende teknologien, siger Truels Damsgaard, der er administrerende direktør i DLF og fortsætter:

- Vi har brug for en saglig og vidensbaseret beslutningsproces, der kan fremskynde den lovgivningsmæssige diskussion om brugen af geneditering (som Crispr/cas9 hører under, red.), siger han.

Risikerer mistede landvindinger

Også leder af biotekafdelingen hos DLF, Christian Sig Jensen ærgrer sig over den nuværende regulering af produkter, der er fremavlet ved hjælp af gensaksen. Han mener, at Europa risikerer at miste betydende landvindinger både i forhold til klimatilpasning og mindsket klimaaftryk.

- Vi ser meget gerne, at EU får Crispr/Cas9 på undtagelseslisten over teknologier, der ikke behandles som GMO. Lige efter at Storbritannien havde meldt sig ud af EU, startede de jo deres egen proces med at få det gjort væsentligt nemmere at få sorter, hvor man har brugt den nye teknologi på deres markeder, og jeg mener, at man skyder sig selv i foden ved at være tilbageholdende, siger Christian Sig Jensen til Effektivt Landbrug.

Han påpeger, at en fremtidig brug af genteknologien blandt andet vil kunne føre til en forbedret fiberfordøjelighed i græsfrø.

- Hvor vi i dag kun kan udvælge på det, vi kan måle i marken, vil vi kunne gå ind og lave helt specifikke mutationer, der kan forbedre fordøjeligheden, både i græsser og i lucerne, det er jeg helt sikker på, siger Christian Sig Jensen.

Også til brug ved roer vil teknologien efter hans mening kunne gøre en mærkbar forskel, mener han.

- I forhold til roerne har man jo langt flere udfordringer med sygdomme af forskellig slags, virus, insekter og så videre, end der er ved græsserne. Der vil Crispr/cas9 kunne gøre en markant forskel, siger Christian Sig Jensen og fortsætter:

- Det fantastiske perspektiv her er, at med bedre sygdomsresistens ville vi kunne sænke sprøjteniveauet til gavn for miljøet, men så længe EU fastholder sin position, vil landmænd stadig være nødt til at sprøjte for at opnå tilfredsstillende udbytter

Stadig skepsis trods hæder

Området har været genstand for stor debat længe. Sidste år udtalte Etisk Råd sig positivt om brugen af teknologien, og skaberne af Crispr/cas9, Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna, modtog tidligere på året Nobelprisen i kemi for opdagelsen.

Alligevel er der stadig stor skepsis omkring brugen af teknologien, blandt andet fra miljøorganisationen Noah.

- De her teknikker indebærer stadig de samme risici som gamle GMO-teknikker. Det er vigtigt at få etableret noget viden om konsekvenserne, og derfor mener vi ikke, at man bør have så travlt, fordi man skal have et overblik over de mulige risici. Og de vil ikke kunne afdækkes ordentligt nu, siger June Bresson, der er talsperson for Noah med særlig fokus på GMO-området og fortsætter:

- Det er jo genteknologi det her, og vi har jo i forvejen en klima- og en økonomisk krise. Hvis vi også tillader Crispr at blive fjernet fra den nuværende regulering, risikerer vi at skabe en tredje form for krise, en teknisk krise. Derfor er vi bekymrede over, at man vil undtage genteknologi fra GMO-direktivet.

June Bresson understreger at man hos Noah ser frem til at få skabt mere klarhed over mulige konsekvenser, hvis man skulle åbne døren op for brug af Crispr/cas9-teknikken, som man ønsker det hos blandt andet DLF.

- Altså, det er jo potentielt godt (hvis man kan sænke forbruget af sprøjtemidler med teknikken, red.), men vi skal stadig have en lovgivning, som sørger for at de her risici bliver fundet.

DN: Fokus på produkter

Også hos Danmarks Naturfredningsforening forholder man sig skeptisk til teknologiens muligheder i det store billede.

- Vi synes, det er vigtigt at se på hvilke organismer, man sætter ud, mere end teknologien. Men der skal være ekstremt stor nytteværdi af det, hvis vi skal sætte noget ud, der er lavet på den måde, siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Helt grundlæggende tvivler vi på, at det er den vej, man skal gå for at få et bæredygtigt landbrug, der kan producere mad nok til hele verden, siger Rikke Lundsgaard.

Hun vil dog ikke afvise, at Crispr/cas9-teknologien på sigt kan have afgørende betydning for landbrugsproduktion.

- Det kan godt være, at der er nogle, der finder noget, der kan have afgørende betydning. Og så synes jeg ikke, at det som sådan skal være den meget træge regulering, der kommer til at stå i vejen, og at man skal vente op mellem 10 og 15 år på at det kan komme frem.

Hun tilføjer dog, at samfundsværdien ved at bruge genteknologien skal være stor og indiskutabel, inden man kan give los for brugen af den til udsætning af planter eller dyr.

Regler var for gamle

Ifølge Henrik Brinch-Pedersen, der er professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og er ekspert i bioteknik, handlede afvisningen af Crispr/cas9 som mutageneseteknik i 2018 i høj grad om, at de nuværende regler er lavet, før teknikken overhovedet var opfundet.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for udviklingen, men i afgørelsen forholder man sig til en lovgivning, der er lavet, før teknikken var opfundet, og man kan jo sige, at man ikke kan udtage noget, der ikke er opfundet, siger han og fortsætter:

- Det, der er brug for, er en opdatering af reglerne, så de kommer til at tage bedre højde for de nye teknikker, og det er man så nu i gang med, siger Henrik Brinch-Pedersen.

Der er dog tegn i sol og måne på, at man politisk i Europa læner sig hen mod en åbning for at fjerne produkter, der er udviklet med Crispr/Cas9-teknikken, fra det tunge GMO-regulativ.

- I Frankrig er de meget optaget af at få det sat til at være mutagenenese, og det samme er ved at ske i Storbritannien. Men vi mangler papirarbejdet, for at det for alvor rykker, siger Henrik Brinch-Pedersen.

Går i rette med miljøbevægelser

Professoren mener ikke, at der er bund i bekymringen fra Noah om at man ikke kan spore organismerne, hvis Crispr/cas9-teknologien får mutagenese-undtagelse, hvilket også tidligere har været pointeret i breve til myndigheder og politikere.

- Når man siger det, er det fordi, man ikke ved, eller ikke har indsigt i, hvordan man kan lave genetisk variation, for brugen af Crispr/cas9 er meget mindre omfattende, og ligger langt indenfor det, man allerede gør i dag.

For under de nuværende regler for mutagenese kan man lave langt vildere ting, slår Henrik Brinch-Pedersen fast.

- Man kan introducere mutationer med stråler og med kemi, og det gør man rask væk, og har gjort det i mange år. Men hvis man vil bruge den nye teknik, hører det pludselig under GMO-direktivet, og koster en milliard at bruge, bogstavelig talt, siger professoren og fortsætter:

- Men den nye måde er mere ren kan man sige, for de andre metoder laver tusindvis af mutationer, men den her metode laver kun en, og skulle den lave lidt flere, så er det stadig et minimum i forhold til ældre metoder. Og det er det, vi synes, som forskere, er vanvittigt, siger Henrik Brinch-Pedersen.

Realistiske ambitioner

Og ambitionerne om at kunne spare på brugen af sprøjtemidler er bestemt realistiske, mener han.

- Det er bevist, at man med teknologien kan gøre planter mere resistente overfor sygdomme, og dermed sprøjte mindre. Men derudover kan man også med Crispr gøre korn resistente overfor meldug, hvilket man ikke har kunnet før, siger Henrik Brinch-Pedersen og uddyber:

- Man kan i det hele taget lavet nogle former for resistens som man ikke kunne før og dermed sprøjte mindre. Og det er jo det, der er så forrykt (at reglerne er som de er nu, red.), fordi det viser åbenlyst, at man kan gå i den retning, med at få sorter, som er mere resistente, eller har bedre fordøjelighed, og har mere tolerance, som går i den grønne retning i det hele taget, siger professoren.

Han vil dog ikke spå om, hvor meget man ville kunne spare på brugen af sprøjtemidler ved hjælp af Cripr/cas9, men tilføjer, at der vil være tale om »betydelige mængder«.

Frankrig er imod EU-dom

Forud for offentliggørelsen af den rapport, som EU-Kommissionen har bestilt på området, og som efter planen kommer i næste måned, har Frankrigs landbrugsminister, Julien Demormandie meldt ud, at man fra fransk side er modstandere af 2018-dommen fra EU-domstolen.

- Teknologien muliggør en meget hurtigere udvikling på området, som ellers ville ske naturligt på et tidspunkt, og det er en meget god ting. Det er ikke GMO, sagde landbrugsministeren ifølge Reuters bureau i januar måned.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar til sagen og klarhed om, hvor den danske regering står i spørgsmålet fra Fødevareministeriet.