Da vejrudsigten efter en fugtig periode endelig artede sig igen i den sidste halvdel af august måned, trippede landmænd og mejetærskerpiloter efter at komme i gang med høsten igen – ikke mindst fordi fristen for etablering af efterafgrøder 20. august spøgte.

Derfor gik man måske også lidt tidligere i gang end det gode landmandsskab foreskriver, erkendte Frank Larsen, der sad bag rattet på en af Fristrup Maskinstations to John Deere-mejetærskere.

- Det var nok én dag for tidligt, da vi gik i gang med at høste igen. Der høstede vi byg og hvede med 18-20 procent vand, men landmanden havde brug for at få presset halmen til at bruge til sine jordbær, så hvis han også skulle nå at have efterafgrøder i jorden til tiden, blev vi nødt til at køre ud, fortæller Frank Larsen, der, da avisen lagde vejen forbi Halager ved Aabybro, kørte rundt i en noget mere tør afgrøde.

14,5 procent vand og et udbytte på 7-8 ton pr. hektar lød John Deere-mejetærskerens vurdering af rugmarken lige nord for Limfjorden.

- Alt ser jo egentlig fint ud lige nu, konstaterede Frank Larsen.

- Det er datokravene, der gør, at vi lever en presset tilværelse i de her dage, konstaterede mejetærskerpiloten.

I starten af måneden så det ellers ud til, at dato-krav for en gangs skyld ikke skulle blive en udfordring i det nordjyske.

- Vi syntes ellers, vi var kommet tidligt i gang, da vi for alvor gik i gang med at høste 5. august, men på trods af en tidlig start, så har vi altså ikke tid til at holde stille i en uge på grund af regn, konstaterede han.

Snitter salgbart halm

Maskinstationens ejer Niels Erik Larsen, der i øvrigt er far til Frank Larsen, kunne også se tilbage på et par hektiske dage, hvor der blev kæmpet for at nå at få sået flest mulige efterafgrøder, inden for tidsfristen.

- Der var egentlig nogle, der gerne ville købe noget halm af os, men vi blev nødt til at få det snittet. For hvis det først skal presses, går der jo let to-tre dage, før vi kan komme videre, og det havde vi bare ikke tid til sådan som reglerne er nu, fortæller Niels Erik Larsen, der skulle have høstet omkring 800 hektar.

Niels Erik Larsen betegner årets udbytte som »knap middel«.

- Vi har selv en del afgrøder på sandmuldet jord, og der har de seks uger uden regn tidligere på sommeren betydet, at kernestørrelsen er lige lille nok.

Mens vandmangel har kostet på kornafgrøderne, sætter Niels Erik Larsen sin lid til, at hans 225 hektar med melkartofler, når at tage revanche, før de skal op af jorden.

- Det bliver heller ikke noget rekordudbytte i kartoflerne, men de kan nå at indhente meget, vurderer han.

Planter