Af grundforbedringskonsulent Kent Morel

I en stor del af den danske landbrugsjord findes der drænanlæg. Det estimeres, at cirka halvdelen af det danske dyrkede areal er drænet – svarende til omkring 1,4 millioner hektar.

Det vurderes, at 40 procent af arealerne i Jylland er drænet. På øerne vurderes 80 procent af arealerne at være drænet. Sjælland og især de sydlige øer må betegnes som værende omtrent fulddrænet.

I år 2021 udgør det dyrkede areal i Danmark cirka 2,6 millioner hektar, og cirka halvdelen af arealet udgøres af korn til modenhed. Med en gennemsnitslevetid på omkring 60 år for drænanlæg i god jord og 30 år på humusjord er der et årligt dansk drænbehov på cirka 25.000 til 27.000 hektar.

Selv under tilskudsordningerne i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne blev ikke engang halvdelen af de trængende arealer omdrænet. I dag er omdrænings-procenten endnu lavere.

Der sker således – år for år – en værdiforringelse af store planteavlsarealer. Det har betydelig indflydelse på værdisætning af avlsjord – for eksempel i forbindelse med ejendomshandler.

Yderligere kan mangelfuldt drænede arealer påvirke opnåelige forpagtningsafgifter negativt. En god tommelfingerregel er: For hver 100 hektar man avler på, skal man omdræne otte-ni hektar hvert femte år – blot for at holde henfaldet af drænanlæg fra døren.

Udviklingen af drænanlæg

Eksisterende ældre drænanlæg kan i hovedsagen beskrives på følgende måde:

• Dræn fra før 1900 er som regel små rør – 1” og er uden en effektiv afdræning, der svarer til behovene i en nutidig planteavlsdrift.

• Dræn anlagt i årene 1900 til cirka 1930 er oftest rør med en diameter på 1 til 1½”. Disse har heller ikke, eller kun en meget ringe, effektiv virkning i forhold til behovene i en nutidig planteavlsdrift.

• De fleste drænanlæg anlagt fra midt 1930’erne til 1950’erne – på høj og god lerjord har i mange tilfælde en virkning, men væsentlig under det standardniveau, som moderne landbrug i dag har behov for.

• Okker-/humusholdigjord med drænanlæg, der er ældre end 20 til 25 år, er de fleste tilfælde uden virkning.

Har man som lodsejer arealer med dræn i en eller flere af de ovenfor nævnte kategorier vil en omdræning oftest være rentabelt eller stærkt rentabelt.

Udbytteøgende fordele

Dræning er et grundvilkår for planteproduktionen. Ved dræning fremmes afledningen af overskudsvand fra planternes rodzonen således, at der opretholdes et passende luftskifte i jorden til planterødder og mikroorganismer. Samtidig forbedres forholdene for planternes næringsoptagelse og vækst.

Der er mange udbytteøgende fordele ved velfungerende drænanlæg – blandt andet:

• Jordens bæreevne forbedres.

• Der opnås en mere ensartet afvanding af arealerne.

• En god dræningstilstand er af grundlæggende betydning for mulighederne for blandt andet frit afgrødevalg.

• Mere effektiv udnyttelse af tilførte næringsstoffer.

• Lettere opnåelse af god jordtemperatur og dermed rettidig såning.

• Mere hensigtsmæssig og ofte billigere jordbearbejdning.

• Nemmere og mere ubesværet ukrudtsbekæmpelse.

• Mere ubesværet færdsel på markerne under høst.

Dårligt afvandingsforhold

Afdræning medfører, at rødderne kan udvikle sig i en større rodzone, og afgrøden får hermed et større og kraftigere rodnet, der igen kan forbedre plantens adgang til vand og næringsstoffer.

Fuldskalaforsøg har vist, at fungerende drænanlæg med blot 20 til 40 procent nedsat virkningsgrad, vil give reducerede udbytter på 15 til 25 procent. På arealer med dårligere fungerende dræn er reduktionen i udbytte betydeligt højere.

Dårligt afvandingsforhold kan have flere årsager såsom:

• For ringe drændybde.

• For stor drænafstand.

• Dårlig vedligeholdte vandløb.

• Dårligt vedligeholdt drænsystem.

• Manglende drænanlæg.

Er et areal i en dårlig dræningstilstand, øges risikoen for traktose – med dårlig jordstruktur og nedsat udbytte til følge.

Hos en planteavlsejendom med arealer, hvor bare én eller to af ovenstående forhold er til stede, bør det kraftigt overvejes, om der skal nydrænes. Herunder hvilken økonomi der vil være i en sådan foranstaltning.

Med i overvejelserne bør indgå, at nye drænanlæg kan afskrives over fem år. Reparation af dræn vil oftest kunne straksafskrives. Omkostninger til rådgiver i forbindelse med reparation af dræn vil ligeledes oftest kunne straksafskrives.

Vigtig rådgivning fra start

Når man så har besluttet sig for at dræne eller omdræne et areal, er det særdeles vigtigt, at få den rette rådgivning fra starten.

Der er mange forhold, der skal tages i betragtning. For eksempel: Hvorledes skal drænene ligge i forhold til markens terræn? Hvor store skal rørene være? Og med hvilket fald skal de nedlægges? Hvorledes skabes der helhed i drænanlæggene så billigst mulige entreprenørpriser opnås? Skal rørene pakkes og med hvad? Er afløbsforholdene i orden? Er der taget hensyn til gamle drænsystemer? Hvorledes skal projektet udføres og af hvem? En grundforbedringskonsulent kan i alle tilfælde hjælpe med den nødvendige rådgivning.

Udførelse af et drænprojekt er en udpræget tillidssag. Drænanlæg skal udføres rigtigt første gang. Stor omhyggelighed i projektering og udførelse er en absolut nødvendighed for at opnå merudbytter.

Det er derfor også meget vigtigt, hvilken rådgiver og entreprenør, der vælges til opgaven. Drænrådgiveren vil altid være på planteavlerens side. Derfor bør drænentreprenør og drænrådgiver ikke være samme firma.

Planter