Spinatfrø og frø fra bladbeder er nogle af de mere specielle afgrøder på vestfynske »Kohavegaard«, der forleden lagde grund til foreningsmøde hos Bæredygtigt Landbrug.
På årets sidste forårsdag lagde gårdejer Niels Hauge Mikkelsen, Kohavegaard ved Ejby, bedrift til et sommermøde i landmandsorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Her viste den maskinmesteruddannede gårdejer rundt på ejendommen, som han blev en del af i et I/S tilbage i 2012. Oprindeligt var det meningen, at Niels Hauge Mikkelsen selv skulle drive 100 hektar jord og have maskinmesterarbejde ude i byen.
Men landmandslivet »tog overhånd«. Og da faderen døde i 2019, købte Niels sidste del af I/S’et, der i dag råder over 570 hektar jord – heraf ligger de 100 hektar som et øko-selskab ved Middelfart.
Høje priser – høj risiko
Bedriften på Vestfyn er en af Fyns mange frøavlslandbrug. På Kohavegaard avles foruden korn og raps også spinatfrø og den sjældne bladbede. Begge frøarter leveres på kontrakt til frøfirmaet Jensen Seeds A/S i Birkum.
Mens spinaten fortrinsvis er til dansk brug, avles bladbederne til frø, som eksporteres til Asien, hvor frøene sælges som udsæd til asiatiske kunder, der selv dyrker deres egne bladbeder. Grøntsagen er således en yndet spise på de kanter, forklarede den fynske frøavler, mens han viste rundt på sin ejendom.
Både avlen af bladbedefrø og spinatfrø er højrisiko-afgrøder. For spinatens vedkommende går det ifølge Niels Hauge Mikkelsen galt hvert 6. år i gennemsnit.
- Jeg har kolleger, som har avlet nærmest nul i dårlige år. Men afgrøden kan også være fantastisk indbringende i rigtigt gode år. Avlen indeksafregnes, og opnår man indeks 100, ligger afregningen typisk på 20.500-21.000 kroner pr. hektar. Ved højere indeks er afregningen pr. hektar endnu bedre.
Bladbederne, som er en endnu mere risikobetonet afgrøde end spinat, kan i gode år indbringe omkring 30.000 kroner pr. hektar. Men den kan også mislykkes total, ligesom afgrøden er voldsomt arbejdskrævende, forklarede frøavleren, der nu har ti års erfaring som frøavler.
Næstformand i BL
Niels Hauge Mikkelsen har ikke kun gjort lynkarriere på Kohavegaard. Han har også taget store skridt i landmandsorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL).
Tilbage i 2020 skrev fynboen en kronik i Jyllands-Posten, som fik den daværende BL-formand Flemming Fuglede Jørgensen til at kontakte Niels Hauge Mikkelsen for at høre, om ikke han kunne tænke sig at blive medlem og gøre et stykke organisationsarbejde i foreningen.
Han slog til, og i dag er Niels Hauge Mikkelsen næstformand i foreningen, der repræsenterer konventionelle og økologiske landmænd, som tilsammen dyrker over en million hektar jord.
Et af hovedbudskaberne på sommermødet var, at man som landmand skal huske at indsende høringssvar til de kommende vandområdeplaner. Her er høringsfristen 22. juni. Man kan hente vejledning til sit høringssvar på BL’s hjemmeside.