Velbesøgt markvandring i Nr. Søby

Det var med succes, at Velas og Danish Agro tirsdag – til den årlige markvandring på Danish Agros arealer i Nr. Søby – havde givet mulighed for deltagelse både om eftermiddagen og om aftenen.

- Jeg tror, vi er 40-50 flere, end vanligt, sagde afdelingsleder i planteavl, Troels Melvang med henvisning til de i alt cirka 160 samlede deltagere, der var mødt op henholdsvis klokken 13 og klokken 17.

Alle fik de en knap tre timer lang rundtur i forsøgsmarken, hvor de blandt andet hørte planteavlskonsulent fra Velas, Helle Elander fortælle om værdien af hestebønner i sædskiftet og en forventet merværdi på godt 1.000 kroner i dækningsbidrag (DBII) sammenlignet med foderbyg.

Højt DBII i hestebønner

- Hestebønner har et meget varierende udbytte forventeligt mellem to og otte tons pr. hektar, men regner vi med et jævnt gennemsnit og husker at få forfrugtsværdien med, så skal vi op i maltbyg for at slå DBII, sagde hun.

Helle Elander forudser, at hestebønner i fremtiden vil skubbe soja delvist ud af foderplanen.

- Der er 28-29 procent råprotein i hestebønner. Så det er et fint alternativt, påpegede hun og fastslog, at der også ligger mulighed for afsætning til humant konsum.

Mere hjemmeavlet protein

Vibeke Fabricius, agronom hos Nordic Seed supplerede og fremhævede, at fremtiden tegner til, at der skal dyrkes mere hjemmeavlet protein.

- Derfor arbejder vi også hos Nordic Seed på fortsat at finde højtydende og stabile sorter.

Hun mindede om, at ærter og hestebønner kræver god jord.

- Der må ikke mangle vand. Det skal være en jord, der kan forsyne afgrøden over hele sommeren, ligesom det gerne skal være en jord med et højt kalktal.

- Lupiner derimod, der også har et højt proteinindhold, hører til på de lettere jorde, hvor man ikke nødvendigvis kan vande, og modsat ærter og hestebønner ligger de i den lave side med hensyn til kalktal, fortalte Vibeke Fabricius og fastslog dermed, at det er vigtigt, at man er bevidst om, hvilke dyrkningsforhold man har, inden man tager beslutning om at dyrke bælgsæd.

- Og husk så, at der skal minimum fem år mellem afgrøderne. I må ikke presse sædskiftet. Gør I det, kan vi risikere jordbårne sygdomme som ærterodråd, hesterodråd, vikkeskimmel og visnesyge. Er det først gået galt, går der 15-20 år inden, vi kan dyrke bælgafgrøder på arealerne igen.

Sunde planter modstår bedst

Planteavlskonsulent Kirsten Larsen talte om svampesygdomme og fremhævede tre ting, man skal være opmærksom på.

- I skal forebygge, holde øje og bekæmpe effektivt, men kun der, hvor det giver et nettomerudbytte, sagde hun.

Hun fremhævede valg af sunde sorter og sædskifte som forebyggende faktorer og understregede, at sunde planter bedre kan stå imod et svampeangreb.

- Det er derfor også vigtigt, at I får afgrøden etableret godt og passer dem godt i sæsonen, påpegede hun.

- Kom ud og kig. Vi kender skadestærsklerne. Det er bedste bud på, hvor vi får pengene for behandling hjem igen, sagde hun.

PCR-test til planter

Kirsten Larsen fremhævede Søren Lykkegaard fra Bayers indlæg om blandt andet den nyudviklede test »Q-PCR«, hvor Bayer kigger ind i bladet og kan måle, hvor meget septoria der er inde i bladet, før man nødvendigvis kan se symptomer.

- Dermed er vi på forkant med at vide, om der er svampeangreb på vej, fortalte Søren Lykkegaard.

Han understregede, at man i fremtiden skal variere og graduere midler, alt efter hvor tæt afgrøden står og hvor stort et reelt svampeangreb, der er i afgrøden.

- Det har i vores forsøg haft den betydning, at den oprindelige plan fra foråret er halveret i mængde af middel, sagde han.

- Det er fremtiden. Så tilpasser vi svampebekæmpelsen efter det.

- Det er spændende det, Bayer har gang i, sagde Kirsten Larsen.

- I dag kører vi efter nedbør og fugt, hvilket gjorde, at der i år blev udløst bekæmpelse på fanebladssprøjtning den 20.-25. maj. Måske kan vi i fremtiden komme det endnu nærmere med de nye test.

Få angreb indtil videre

Slutligt konkluderede hun, at skarp øjeplet er ved at kunne ses, men at det indtil videre kun er i de yderste blade, og at der ingen fare er på færde. Heller ikke septoria har der været meget af i år, og Kirsten Larsen mindede om, at det er vigtigt at tilpasse svampesprøjtningen til angrebsniveauet.

- T1 har i de fleste marker ikke kunne betale sig i år. Kun hvis der er meldug, gulrust, hvedens bladplet eller tidlige angreb af septoria, kan en sprøjtning først i maj betale sig. Det er fanebladssprøjtningen, der er den vigtigste og akssprøjtningen, vi kører nu.