Høsten er begyndt. Det er derfor nu, man skal tænke over rengøring af høstgrej.

Det siger maskinkonsulent i VKST, Søren Geert-Jørgensen, der opfordrer til at gå maskinerne igennem nu.

- Hvis græsukrudt ikke skal sprede sig og forurene de »rene« marker, bør man tage rengøring af høstgrej seriøst.

- De senere år har græsukrudt været et stigende problem – ikke bare hos frøavlere, men helt generelt. I år er ingen undtagelse, og især væselhale er nærmere reglen end undtagelsen at finde i hjørner og markkanter, lyder det fra Søren Geert-Jørgensen.

- Flere steder er man tillige udfordret af problemer med agerrævehale eller rajgræs. Og de vanskelige arter af græsukrudt kræver tre ting: en målrettet indsats med kemi, et godt sædskifte, og ikke mindst styr på dine problemer, forklarer Søren Geert-Jørgensen og opfordrer til, at man går en tur rundt i marken og finder ud af, hvilke hjørner og kanter man måske ikke skal høste med mejetærskeren i år.

Mobilkompressor og løvblæser

Til rengøring af mejetærskere, pressere med videre, er det svært at komme uden om en mobilkompressor.

- De er dog dyre i indkøb, så derfor kan en sæsonleje være et alternativ, mener maskinkonsulenten.

- Forhør dig hos din lokale maskinudlejer om mulighederne. Løvblæsere kan ofte levere samme mængde luft, men fra praksis hører vi blandede erfaringer. Vores erfaring siger derfor, at en grundig rengøring, for eksempel efter høst af en inficeret »problem-mark«, bør gøres med en mobilkompressor, hvis det skal være hurtigt og effektivt. En løvblæser er derimod et fint værktøj til den lidt mere »lette« rengøring, fortæller Søren Geert-Jørgensen.

Som supplement til en grundig rengøring, mener han, at der bør tænke over kørselsmønstre.

- Gem så vidt muligt de »forurenede« marker til sidst, så spredning til andre marker undgås. Har man for eksempel væselhale, agerrævehale eller gold hejre i en udlægsmark langs markskel, så tal med medarbejderne inden høst, gå markerne igennem og forklar, hvorfor der skal holdes afstand til skellet, når der høstes i visse marker. Det er en simpel manøvre, som mindsker spredningen af uønsket græsukrudt, siger maskinkonsulenten.

Tal med maskinstationen

Flere frygter maskinstationens indtog på markerne, når der eksempelvis skal presses halm eller skårlægges. Men det behøver man ikke, mener Søren Geert-Jørgensen.

- Skårlæggerne er nemme at gøre rene, og maskinstationerne har ofte en rigtig god rutine omkring det, siger han.

I mange år har halmpresserne fået skylden for spredning af græsukrudt, og under de rette betingelser mener Søren Geert-Jørgensen, at denne frygt nok er begrundet.

- Presserne skal selvsagt gøres rene. Det kræver dog, at man tømmer presseren. Men hvem skal betale for det, og hvad når de lover regnvejr, er det så lige meget?

Stil krav

- Det er vigtigt, at man begynder med at tale med maskinstationen og aftaler, hvor ren presseren skal være, inden den kommer. Måske kender man til problemmarker hos naboer, der er stærkt forurenet af græsukrudt. Er det ok, at presseren kommer direkte fra den pågældende mark, og ud i din udlægsmark? Det er kun dig selv, der kan stille kravene, siger maskinkonsulenten.

I den forbindelse mener han også, at landmændene skylder hinanden og ikke mindst maskinstationen at fortælle, hvis man har en mark med for eksempel agerrævehale.

- Alle har en fælles forpligtigelse til at mindske spredning af græsukrudt, og det gælder også ens egne arealer.

Derudover opfordrer Søren Geert-Jørgensen ligeledes til at aftale med maskinstationen, hvor på marken, der skal begyndes.

- Hvis man altid begynder samme sted med både mejetærsker, presser, afpudser med videre, så ved man, hvor man skal begynde at lede efter græsukrudt til næste år, og forhåbentligt får man det standset, inden det bliver et gennemgående problem i hele marken, slutter maskinkonsulenten.

Planter