Bælgplanter som for eksempel markærter har flere fordele: De mindsker risikoen for sædskiftesygdomme og resistent græsukrudt, og er derfor gode at tænke ind i sædskiftet.
Af planteavlskonsulent Nikolaj Ustrup Jørgensen, Patriotisk Selskab
For at opnå en sund afgrøde er det afgørende, at du holder mindst fem og gerne syv-otte ærtefri år i sædskiftet. Vær obs på, at samme afstand skal holdes til hestebønner. Dertil er gode afvandingsforhold og reaktionstal væsentlige. Er der høje reaktionstal i marken, bør der tildeles mangan af flere omgange.
Sygdomme
Sygdomsmæssigt er markært en forholdsvis sund afgrøde, da sygdom optræder i begrænset omfang og primært i kolde og våde år.
Vigtigste sygdom er ærterodråd, som i alvorlige tilfælde giver udbyttetab på 50-100 procent. Ærterodrådssvampen kan overleve i jorden i 15-20 år, og da den ikke kan bekæmpes kemisk, umuliggør det både ærte- og hestebønnedyrkning, hvis jorden inficeres.
Visnesyge (Skt. Hanssyge) kan forveksles med ærterodråd. Den giver mørkfarvninger på stængler, sammenrullede blade og får til sidst planten til at visne. Her er bekæmpelse heller ikke mulig.
Sygdomme, vi til gengæld kan forebygge og bekæmpe, er gråskimmel, ærteskimmel og ærtesyge. Her kan du omkring blomstring for eksempel anvende 0,5 kg pr. hektar Signum, eller Amistar og Ortiva Top. Midlerne har dog begrænset effekt og bør kun anvendes i særligt fugtige år.
Skadedyr
Bladrandbiller er de dominerende skadedyr i ærter og kræver bevågenhed fra fremspiring, og indtil planten har nået en højde på 15 centimeter. Største skade forårsages af larverne, som gnaver af rødder og de kvælstoffikserende rodknolde, hvilket fører til rodbrandsvampe, kvælstofmangel og vandmangel. Skadetærsklen er normalvis ét gnav pr. plante, og her kan 0,1 liter pr. hektar Mavrik eller 0,1 kg pr. hektar Lamdex anvendes.
I varme og tørre år er det desuden værd at være opmærksom på ærtebladlus. Ærteviklere kan desuden forringe kvaliteten af fremavls- og konsumærter, men begrænser ellers ikke udbyttet væsentligt.