Højesteretsdom gav ikke private grundejere medhold i, at det er ulovligt, at Egedal Kommune forbyder dem at bruge pesticider i boringsnære beskyttelsesområder.
Højesteret har i en dom givet Miljø- og Fødevareklagenævnet ret i dets stadfæstelse af Egedal Kommunes forbud mod brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Af dommen kan man læse, at skønsmanden vurderer, at det ud fra de geologiske og hydrogeologiske forhold i området ikke kan udelukkes, at sprøjtemidler benyttet inden for BNBO kan blive udvasket til drikkevandsmagasinet, hvorfra der oppumpes vand til Bjellekær Kildeplads.
Desuden tilsiger de geologiske og hydrogeologiske forhold i området ifølge skønsmanden, »at der ikke er en tiltrækkelig beskyttelse i området mod fremtidige anvendelser af sprøjtemidler på terræn«.
Grundlag er OK
Retssagen blev anlagt i 2018 af private grundejere, der mente, at kommunens forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler inden for det pågældende område var ulovligt.
Grundejerne fik i første omgang ikke held med at klage over påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet nævnet var enig i kommunens vurdering af, at grundvandsmagasinet i det boringsnære beskyttelsesområde omkring kildepladsen var så sårbart, at plantebeskyttelsesmidler ikke burde anvendes, håndteres eller opbevares i området.
Dernæst endte sagen i Østre Landsret, der i en dom sidste år stadfæstede nævnets afgørelse. Og nu er det så sket igen i Højesteret.
Højesteret var enig med landsretten i, at kommunen kunne nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets faglige vurderinger eller nævnets vurdering af, at de nedlagte forbud ikke kunne anses for unødigt indgribende over for grundejerne.
Landmænd trak sig
I sin tid traf Egedal Kommune afgørelse om 33 sager om forbud mod brug af pesticider i et BNBO, som kommunen havde fastlagt ved Bjellekær Kildeplads.
12 af afgørelserne blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, dels af Landbrug & Fødevarer som mandatar for ni landmænd/lodsejere i området, dels af ejerne af tre parcelhusejendomme.
Senere blev de sager, som Landbrug & Fødevarer havde engageret sig i, hævet, efter at Overtaksationskommissionen fordoblede syv lodsejeres erstatning fra 40.000-55.000 kroner, som kommunen og Taksationskommissionen var nået frem til, til 100.000 kroner pr. hektar for ikke at må sprøjte på deres marker i området.
Sagsomkostninger
Parcelhusejerne fortsatte med at sagsøge staten. Efter at de nu har tabt retssagen, skal de solidarisk betale sagsomkostninger for Højesteret på i alt 100.000 kroner til Miljø- og Fødevareklagenævnet, mens sagsomkostningerne for den tabte sag i Østre Landsret lød på 175.000 kroner plus renter.
Sagsøgerne var meddelt fri proces, og de er dækket af en retshjælpsforsikring.