Der er omkring 15 dyrkningssikre sorter til majsmarkerne i Vendsyssel, slog forædlerne fast til LandboNords Græs- og Majsdag.
Solen skinnede forleden over LandboNords Græs- og Majsdag ved Vrå i Vendsyssel. Og hvis vejrguderne er med vendelboerne den kommende tid, spår Mogens Steenholt Mogensen fra Syngenta en ganske fornuftig majshøst.
- Vi har haft et vejr, hvor vi har fået indhentet de varmeenheder, vi manglede hen over sommeren, og nu ser det ud til, at vi faktisk kan ende i plus, konstaterede han fra majsmarken, hvor en række forædlere havde taget plads for at fortælle om fortræffelighederne ved netop deres majssorter, inden der skal vælges, hvad der skal stå på markerne til næste sæson.
Et valg, der er lidt lettere for de nordjyske landmænd, der ikke har helt samme spektrum af sorter at vælge imellem, som deres kollegaer på lidt sydligere breddegrader.
- Hvis I skal være sikre på, at det lykkes, har I omkring 15 sorter at vælge imellem. For I bliver nødt til at stoppe ved FAO-tal på 170 – ellers begynder det at blive chancebetonet, fastslog Ken Brink, produktchef hos KWS.
- Andre sorter kan godt lykkes heroppe, men der vil også være år med udfald, tilføjede han.
Storm-testet
Mens varmeenhederne måske er indhentet, blev majsene i Vrå og mange andre steder i landet udfordret fra andre sider, da stormen Hans i august lagde vejen forbi. Derfor var »standfasthed« et flittigt brugt ord under rundturen på fremvisningsparcellen.
- I år har vinden virkelig afprøvet alle sorter, konstaterede LG’s produktchef Mia Elgaard, der blandt andet fremhævede sorten Prospect for sin standfasthed og stay green, der giver et større høstvindue.
På udbytte er Prospect dog blevet overhalet af den nye sort Foxtrot, der til gengæld ikke er helt så modstandsdygtig over for vinden.
- Den er hurtigt ude af hullerne fra start og står flot, hvor der ikke er så meget vind, for den er altså ikke ligeså standfast, konstaterede hun.
Hos Nordic Seed var sorten Prosperiti blandt de fremhævede, mens den tidlige KWS-sort Temprano og Syngentas Silverbull også blev nævnt som mulige bud på stabilt stående og dyrkningssikre nordlige majsmarker, inden Christian Søndergaard fra Bayer kunne præsentere virksomhedens eneste majssort på det danske marked, DKZ 3218.
Højden gør ikke alt
Mens væltede majs er én ting, kunne Ken Brink fra KWS også konstatere, at vejrforholdene i år har budt på et nyt fænomen i majsmarken.
- Vi skal til at forholde os til, at majsene ikke kun knækker ved jorden. I år har vi også set flere steder, hvor de er knækket her, fortalte han, mens han knækkede en majsplante på midten.
At højden på de sent såede majs i Vendsyssel ikke var imponerende, er ifølge Jens Bagge fra Sejet Planteforædling ikke nødvendigvis en dårlig ting.
- Nogle steder bliver majsene lange, andre steder korte. De steder, de er korte, er det lettest at få en god kvalitet, og man skal ikke ud i overvejelser omkring stubhøjde og så videre, fastslog han.
Heller ikke i Ken Brinks bog er høje majs nødvendigvis lig med jubel.
- En stor plante gør det i hvert fald ikke alene. Vi kan ikke bruge to-tre meter høje planter til noget, hvis ikke kolben følger med, sagde KWS-produktchefen.
For nordligt til toppen af poppen
Trods fokus på standfaste og tidlige sorter, havde Syngenta også taget sin Benco-sort med til fremvisningen.
- Det er toppen af poppen og den højestydende sort i Danmark, men den kan desværre ikke bruges heroppe. Det er den ikke tidlig nok til, lød meldingen fra Mogens Steenholt Mogensen.
Overvej større areal til grovfoder
- De seneste år har lært os, at en buffer i grovfoderbeholdningen kan give noget ro i maven. Derfor bør I også tænke over, om I måske skal bruge mere af jeres areal på at dyrke grovfoder.
Sådan lød opfordringen fra LandboNords fagchef for kvæg, Betina Amdisen Røjen, på rådgivningsvirksomhedens Græs- og Majsdag.
Fagchefen kunne dog glæde sig over, at grovfoderbeholdningen i år ikke ser ud til at blive helt så hårdt ramt som sidste år, hvor blandt andet både andet og tredje slæt græs stort set tørrede væk.
- Hvor er det godt, at der kom noget regn i år efter en tør forsommer. Det ser ud til at holde bunden under årets græsudbytte, konstaterede fagchefen, der sammen med planteavlskonsulent Ann Wibe Andersen slog fast, at der – trods iveren efter at fylde mere på grovfoderlageret – ikke skal tages slæt efter 20. oktober.
- Det handler i bund og grund om, hvorvidt I vil have det våde sidste slæt eller det gode slæt i foråret. For hvis I begynder at køre ud og tage de helt sene slæt, så begynder I også at tage fra første slæt, lød det fra Ann Wibe Andersen.
- Vores anbefaling er faktisk stadig, at man senest tager sidste slæt 10. oktober, men hvis man absolut skal rykke det lidt, er det vigtigt, at man ikke kører ud senere end den 20. oktober, hvis græsset skal nå at få lidt genvækst og blive robust til vinteren, fastslog hun.