De kulstofrige lavbundsjorder forsvinder langt hurtigere end forventet. En ny rapport viser et markant fald fra 170.000 hektar til blot 118.000 siden 2010. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet haster det mere end nogensinde at udtage arealerne fra landbrugsdrift.
I 2021 blev det politisk besluttet, at 100.000 hektar landbrugsjord skulle tages ud af drift og vådlægges.
Nu viser nye data fra Aarhus Universitet, at de kulstofrige lavbundsjorder forsvinder meget hurtigere end hidtil antaget, og der derfor kun er 118.000 hektar tilbage og ikke 170.000 hektar som tidligere kortlagt.
- Det er noget klovneri, det der foregår
- Arealet med kulstofrige lavbundsjorder er faldet drastisk. De brænder ganske enkelt af hurtigere end forventet og udleder store mængder CO2 til atmosfæren i processen. Derfor er det så vigtigt, at der kommer fart på, siger professor Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Professoren har stået i spidsen for at opdatere Det Nationale Tørvekort, som er et kort over alle arealer med kulstofrig lavbundsjord og tørvearealer i landbrugsdrift. Det seneste kort, der er baseret på data fra 2010, blev udgivet i 2014.
38.628 hektar lavbundsprojekter er igang
Ilt i jorden
2014-udgaven af kortet viste 170.000 hektar. I dag er der kun 118.000 hektar tilbage.
- I forbindelse med udarbejdelsen af det seneste tørvekort viste udviklingen at jorder med mere end 12 procent kulstof ville forsvinde med cirka 1.100 hektar om året. Dette tal har vist sig at være noget større, siger Mogens Greve.
Når lavbundsjorder drænes for vand, trænger der ilt ned i jorden, hvilket gør at mikroorganismer nedbryder de planterester, der tidligere var dækket af vand. Planteresterne bliver derefter til CO2, der frigives i atmosfæren.
De nye kort over tørvejorde i Danmark er blevet til i en kombination af flere datakilder og nye modelleringsmetoder, men først og fremmest bygger det på analyser af jordbundsprøver før og nu.
Forskerne har således genbesøgt en række målepunkter i tørvejorde, som man første gang undersøgte tilbage i 2010. Data fra de målepunkter viser, at tørvelaget bliver tyndere med tiden og dermed falder kulstofkoncentrationen i de øverste 30 cm, den såkaldte topjord. Dette svarer til, at en typisk tynd topjord med en kulstofkoncentration på 12,9 procent, som er medianen for 2020/2021, vil falde til 11,1 procent i løbet af et årti og dermed ikke længere klassificeres som 12 procent tørvejord, men i stedet nedklassificeres til kategorien 6-12 procent.
Forbedrede data
Derudover har Mogens Greve, sammen med det øvrige forskerteam fra Aarhus Universitet, forbedret datagrundlag og metoderne til at bearbejde data for at få en højere præcision i opskaleringen fra de målte punkter til et nyt nationalt kort over tørvejorde.
- Vi har i denne omgang haft stor gavn af de meget store datamængde, der kommer fra satellitterne Sentinel 1 og 2. Vi har bearbejdet den data med kunstig intelligens. Det giver os et kort, der er væsentligt mere præcist end det, der blev præsenteret i 2014, siger forskeren.
De nye resultater viser også, at kulstofrige lavbundsjorder med 6-12 procent kulstof har en CO2 udledning, der ligger på niveau med 12 procent-jorderne. Og noget tyder på, at det er grundvandsdybden fremfor kulstofindholdet, der har indvirkning, lyder det fra professor fra Institut for Agroøkologi Lars Elsgaard, der har stået i spidsen for undersøgelsen. Men der er et stort behov for mere forskning på området, siger han.
I Danmark er der et politisk mål om at 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder skal udtages.
- Men vi har travlt, for udtagningen har indtil nu gået meget langsomt. En løsning kunne være, at staten køber områderne ud fra vurderinger af jordens værdi. Så er der en chance for, at vi kan nå det, inden områderne forsvinder og udleder millioner tons CO2 op i atmosfæren, fortæller Mogens Greve.