Kan give store tab: God afvanding er afgørende for rentabel planteproduktion

Af Erik Sandal, seniorrådgiver i planteavl, Velas

Det seneste halve års nedbør af næsten bibelske dimensioner har sat betydningen af god afvanding i relief. Hvis vi lytter til klimaforskerne, og det bør vi gøre, skal vi alle indstille os på mere regn fremover. Hvad værre er, at vi får regnen i store mængder på kort tid.

Ingen landmand er vel i tvivl om, hvilken betydning god afvanding har for resultatet af planteavlen. Desværre må vi også konstatere, at indsatsen omkring dræning desværre halter efter behovet. Det er således vurderet, at der mangler nydræning på mindst 400.000 hektar landbrugsjord i Danmark.

En alvorlig hindring, for at få markerne drænet, er naturligvis økonomien. Ny dræning koster nemt 25 – 30.000 kroner pr. hektar. Forsøg med dræning har vist merudbytter i størrelsesordenen på 20-30 procent. Hertil kommer fordele i form af bedre farbarhed på marken, som kan være afgørende for rettidig etablering, gødskning og høst. Det økonomiske tab som følge af dårlig dræning kan derfor mange gange ligge på 2-3.000 kroner pr. år – bare ved korndyrkning. Selv ved det nuværende renteniveau er det en oplagt investering.

Udfordring

En udfordring er naturligvis, at det kan være svært at vurdere, om en mark skal nydrænes, eller om reparation af eksisterende dræn kan være tilstrækkeligt. Husk, at mange dræn er etableret for næsten 100 år siden, og mange steder er de simpelthen slidt op. Når hertil lægges, at mange af de gamle dræn ikke er dimensioneret til nutidens nedbør, bør ny- eller omdræning overvejes mange steder.

For de våde marker, som du ser lige nu, vil ikke kun være et problem i år. Tit er der tale om et snigende problem, hvor marken langsomt bliver dårligere afvandet. Vær opmærksom på, at de våde pletter, du ser i marken, kun er toppen af isbjerget. Den dårlige dræntilstand kan dække et meget stort område i marken. Udbyttetabet vil derfor ofte være større, end du tror.

Det er desuden en udfordring, at store dele af landbrugsarealet drives via forpagtninger på relativt korte aftaler, og ofte vil det være vanskeligt at få bortforpagter til at betale for investeringen. Det er mit indtryk, at arealers dræntilstand sjældent har den store indflydelse på forpagtningsprisen.

Planlæg dræning nu

Det er nu, mens du venter på foråret, at du skal gå dine marker igennem og vurdere, om dræn- og afvandingssystemet bør opgraderes. Du skal selvfølgelig først og fremmest se på markens tilstand lige nu, men også tænke tilbage på tidligere år. Her kan luftfotos og satellitbilleder være til stor hjælp. Når du så erkender, at der er et problem, skal du finde frem til årsagen til problemet.

Dårlig afvanding skal skyldes flere forhold. Først og fremmest kan det jo skyldes, at eksisterende drænsystem ikke virker længere, men der er flere andre forhold, som også skal undersøges.

Kan vandet trække ned til drænene?

Vi ser flere eksempler på, at der står vand hen over en drænledning, men når man har gravet ned til drænene, er der helt tørt her. Det skyldes, at jorden over drænledningen, som oftest ligger i lavningen, er enten slemmet sammen eller kørt sammen. Her er første step at få lavet nogle kanaler ned til drænledningen af filtergrus, som føres op til lige under pløjelaget.

Hvor der står vand i lavninger, skyldes det ofte, at der kun ligger dræn i selve lavningen. Det betyder, at store mængder vand trækker ned i lavningen, så drænets kapacitet overskrides. Her er det vigtigt, at der også er drænledning på skråningen ned mod lavningen.

Kan vandet trække væk via vandløb?

Vi ser desværre flere og flere eksempler på, at vandløbsvedligeholdelsen er så ringe, at eksisterende drænudløb ligger under vandlinjen, så de ikke længere fungerer. Her bør du først og fremmest henvende dig til vandløbsmyndighederne for at høre, om de rent faktisk overholder regulativet. Desværre er det op ad bakke, hvilket mange landmænd har erfaret.

Alternativet kan være vanskeligt at få øje på, men måske er løsningen, at arealerne langs vandløbet skal overgå til lavbundsprojekter og så afbryde drænene før lavbundsområdet, så vandet ledes ud på overfladen. Dette kan naturligvis kun lade sig gøre, hvis der er tilstrækkelig højdeforskel.

Andre alternativer er udgrøftning og etablering af pumper, men så er det jo en helt anden snak.

Er det kun overfladevand?

Selv om arealer kan virke meget flade, vil selv små lavninger hurtigt blive fyldt med vand. Her kan overfladenivellering, hvor jord fra de højeste områder skrabes ud i de lavere liggende områder, være en mulighed. Endelig kan marken på denne måde formes, så den hælder mod vandløbet og ikke som mange marker i dag, hvor de hælder væk fra vandløbet. Dette er et stykke præcisionsarbejde, som kun kan udføres med specialgrej.

Jeg har dog også set marker, hvor store vandpytter relativt nemt kan overfladedrænes til nærliggende vandløb med en simpel grøblerende. Det er en oplagt opgave til den kommende tid.

Egentlig dræning skal gribes rigtig an

Har du konkluderet, at arealet skal gennemdrænes, skal det gribes rigtig an. Der skal udarbejdes en dræningsplan, som er korrekt dimensioneret, og de nødvendigt tilladelse skal indhentes. Det er derfor nu, du skal i gang med denne planlægning. Husk at dræning kun bør gennemføres, når jorden er tør, som typisk er sommer og tidlig efterår. Hvor der gennemføres gravefri dræning, kan det eventuelt gøres før høst. Ja, jeg skrev før høst. Udbyttetabet vil normalt være ganske beskedent – trods alt. Og husk det er en investering, der skal holde mange år.