Kritiserer ensidigt fokus på »kunstige klimaløsninger«

Det er helt forkert, at landbruget ikke vælger at medtage en naturlig klimaløsning som conservation agriculture, når der skal findes midler til at nå i mål med klimagasreduktionen.

- Det er fint nok, at man peger på løsninger som biokul og nitrifikationshæmmere, men det er en kæmpe fejl, at man ikke også kigger på en naturlig, biologisk løsning som conservation agriculture (CA), siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Han foreslår, at man medtager CA som et virkemiddel på lige fod med de andre foreslåede indsatser, herunder blandt andet økologisk landbrug. CA er en naturlig løsning, hvor man forsøger at efterligne naturen mest muligt og forstyrre den mindst muligt.

- Vi ved, der er en positiv klimaeffekt ved at dyrke efterafgrøder og efterlade organisk materiale i marken. Vi er uenige om, hvor meget jordbearbejdningen betyder for kulstoflagringen, men der er en direkte klimagevinst i forhold til brændstofbesparelsen. Hvis vi regner med den laveste klimagevinst i virkemiddelkataloget, så kan vi altid øge effekten, når vi har flere forskningsresultater, siger formanden.

Vi kan gå i gang nu

En af de væsentligste årsager til at anerkende CA er, at det er et virkemiddel, der kan tages i brug her og nu.

- Vi kan gå i gang med det i morgen, og så er vi i gang med at reducere klimabelastningen, siger formanden.

Det er også en billig løsning, hvor der ikke er omkostninger til at bygge fabrikker og andre produktionsanlæg. Han mener, det er tid til at handle.

- Landbruget skal da ikke sidde på hænderne og vente, indtil der er bygget over 80 biokul-anlæg, siger han.

Der er forskere, der mener, at kulstofopbygningen i jorden vil aftage over 10, 20 eller 30 år.

- Men vi skal da tage klimagevinsten der i den tidsperiode, og så skal vi passe på det kulstof, der er på humusrige jorder, og på det vi har bygget op, ved at stoppe med at pløje, siger han.

Ingen usikkerheder ved CA

En anden væsentlig årsag til at bruge CA som klimavirkemiddel er, at det helt sikkert ikke skader hverken vandmiljø eller natur. Tværtimod er det en dyrkningsform, som nærmer sig naturen og som giver sund jord og sunde afgrøder. Det er langt fra sikkert, at nitrifikationshæmmere og biokul er uskadeligt for natur og miljø. Det fremgår blandt andet af Vidensyntesen om Biokul fra Aarhus Universitet.

- Det er ingen usikkerheder ved at bruge CA, siger Henrik Terp.

Udtagning af lavbundsjorder er også udpeget som et klimavirkemiddel.

- Det er også behæftet med usikkerheder, for det kniber med at blive helt klog på, hvor meget det i virkeligheden batter i klimaregnskabet, siger formanden.

Han peger på, at forskningen desuden viser, at livet i jorden og over jorden beviseligt øges i CA-systemet. Biodiversiteten får et ordentligt boost med CA, og blandt andet trives mange agerlandsfugle godt i systemet. Antallet af nyttedyr vokser markant, og det betyder et fald i brugen af insektmidler.

- Udover klima, så leverer CA også på biodiversitetsdagsordenen, som uden tvivl bliver det næste krav, vi bliver stillet overfor i erhvervet, siger formanden.

Et bedre image

Ved at indtænke en naturlig løsning som CA i paletten af klimaregnskaber er der også en mulighed for at give landbruget et bedre image end ved overvejende at pege på kunstige løsninger som biokul og nitrifikationshæmmere.

- Landbruget kommer med en løsning, der består af kul og kemi. Jeg tvivler på, at det skaber særligt meget goodwill i det omgivende samfund, siger Henrik Terp.

FRDK har små 700 medlemmer, og der findes mange andre landbrug i Danmark, der forsøger at arbejde med og ikke imod naturen.

- Vi er altså en stor gruppe af landmænd, der gerne vil den biologiske vej, siger han.

Store fødevareproducenter peger på regenerativt landbrug

De store fødevareproducenter som Nestlé, Cargill, Arla og Carlsberg har også set skriften på væggen. De peger alle sammen på regenerativt landbrug som deres vej til målet om en klimaneutral produktion.

- I alle de definitioner, der findes, er minimal jordbearbejdning, sædskifte og grønne marker året rundt grundelementerne i regenerativt landbrug, siger Henrik Terp.

Det er derfor rettidig omhu også at gå den vej for dansk landbrug.

- Vi bliver overhalet indenom, hvis vi satser for ensidigt på biokul og nitrifikationshæmmere, siger han.

En fordel for landmanden

Men vigtigst af alt er, at CA er en kæmpe fordel for landmanden. Han skal ikke sprede hverken kul eller kemi ud på sine marker, men kan nyde godt af både mindre tids- og brændstofforbrug i marken og bevare sine udbytter.

Han vil opleve en øget biodiversitet og en ny næringsstofbalance, der giver basis for mindre forbrug af kemi og kunstgødning. Han kan glæde sig over en sund og dyrkningssikker jord, som bedre modstår såvel tørke som ekstreme nedbørsmængder. Med CA er det slut med sandflugt, og at jorden skyller væk.

- Jeg mener, det er et svigt af såvel landbruget som klimaet og det danske samfund at se bort fra CA som klimavirkemiddel, siger han.