I går var det solskin og 18 varmegrader på Sjælland – altså rigtig såvejr. – Men jeg kender ingen her på Sjælland, der sår i disse dage. Vi er dog godt med på gødning og sprøjtning, fortæller Morten Ravn Kjærgaard.
- Det er jo vanvittige mængder regn, vi har fået, fastslår Morten Ravn Kjærgaard, som er forvalter på Giesegaard og Juellund godser på Midtsjælland.
Her dyrkes i alt 1.733 hektar med salgsafgrøder.
Tirsdag formiddag den 9. april er vi på vej gennem Giesegaards maskinhal, og vi ser de alt for mange maskiner stå inaktive, selvom solen skinner, og forårstemperaturen er nær de 18 grader Celcius.