Gode bud på hvilke sorter der klæder hinanden

Konsulenter fra Østdansk Landboforening øste ud af deres erfaringer fra forsøgsmarkerne på en demo-markvandring tirsdag.

- Med hensyn til efterafgrøderne så har vi fra Østdansk Landboforening erfaring for, at en simpel etablering, hvor der er harvet et par gange og så udsået med randsåmaskine, har været en god og sikker metode, fortæller planteavlskonsulent Thomas Laugesen på markvandringen, hvor vi går rundt på Østdansk Landboforenings forsøgsarealer ved Karise på Sydvestsjælland.

Han viser efterafgrødeparceller, hvor målet har været at demonstrere forskellige blandinger og hvordan de hver især har klaret sig i forhold til Landbrugsstyrelsens MFO-krav.

Pas på udsædsmængder og artsvalg

- Nogle gange er det let at være bagklog, siger Thomas Laugesen.

- Vi har kunnet se, at der har været større sikkerhed for at opfylde kravene om mindst to arter pr. kvadratmeter, hvor man har udsået byg eller rug sammen med sin efterafgrødeblanding.

Han viser, hvordan den første parcel, hvor en blanding af 4 kilo honningurt og 14 kilo olieræddike, udsået 25. juli, før høst, nu står med en kraftig vækst. Eller olieræddiken gør i hvert fald.

Der er tvivl om, hvorvidt den mark vil gå igennem en kontrol. De fremmødte bliver sat til at lede efter honningurt i parcellen. Og finder da også et par underudviklede honningurt-planter. Men ikke helt nok.

- De 14 kilo olieræddike var måske i overkanten, vurderer Thomas Laugesen.

- Men vi må jo prøve os lidt frem.

MFO-kravene opfyldt med korn i blandingen

De øvrige efterafgrødeparceller er, ligesom den første, udsået med 14 kilo olieræddike og 4 kilo honningurt, men herudover også med enten byg eller rug i blandingen.

To af dem er etableret lige efter høst, nemlig den 14. august, med henholdsvis 35 kilo vårbyg og 45 kilo rug, og selvom væksten her, grundet såtidspunktet, er langt mindre kraftig end i den første parcel, har plantedækket hele tiden være tilfredsstillende og kravet om minimum to arter pr. kvadratmeter er også opfyldt.

- For den sidste parcel, som er etableret sent, nemlig den 28. august, var der først senere krav om plantedække.

- Men den kom ret godt med, og jeg vil mene, at de krævede 25 procents plantedække var i hus, da vi var ude at kigge på marken den 23. oktober, siger Thomas Laugesen.

Risiko ved rug før vårbyg?

Han fortsatte med at øse af sine erfaringer.

- Nu, vi snakker MFO-efterafgrødeblandinger med rug, så går der for tiden lidt snak om, at hvis man har haft rug på marken, så udskiller den nogle giftstoffer, der skulle blive i jorden og gøre, at det kan gå ud over en efterfølgende vårbyg eller raps.

- Det må være noget, der kommer ovre fra Vestjylland, hvor de har den lette sandjord, foreslår planteavlskonsulent Søren Holmgren.

Han vurderer problemet til at være meget lille og til, på bedrifter med leret jord, hvor der gennemføres en god pløjning, at være ikke-eksisterende.

- Vi på Sjælland har aldrig vidst, at det ikke kunne lade sig gøre at så raps efter rug, men så vidt jeg ved, har det aldrig givet problemer, påpeger han, så det skal ikke afholde folk fra at tage rugen med i MFO-efterafgrødeblandingen, hvis det er dét, de har stående.

To hvedesorter skiller sig ud

Planteavlskonsulent Lone Urbrand Larsen gennemgår de mest interessante vinterhvedesorter, Østdansk Landboforening har prøvet af i denne sæson. Parcellerne er etableret den 25.-26. september.

- Vi er rigtig glade for Informer, som har lav modtagelighed overfor både septoria og gulrust, fortæller hun.

- Det kan måske give mulighed for at springe en behandling over. Men det kræver selvfølgelig, at man holder godt øje med afgrøden.

Hun forklarer, at Informer er en sort med rigtig god tilvækst og store planter. Og derfor egner sig godt til sen etablering. Den blev anbefalet af Østdansk Landboforening sidste år, og har vist gode resultater.

Ny i klassen

Også KWS Extase får pæne ord med på vejen.

- Den er jo helt ny og er en sort, vi har anbefalet til i år. Så vi er spændte på at se, hvor godt den har klaret sig, fortæller Lone Urbrand Larsen.

- Det er en sort der har kraftig vækst, giver høje udbytter, og samtidig har en flot sygdomsprofil. Og så kan den bruges som brødhvede.

Lone Urbrand Larsen forestiller sig, at man måske kan springe den første svampebehandling over, men igen kun, hvis man er helt sikker på, at der ikke er bladsvamp under opsejling.

Gamle kendinge

Som eksempel på en sort der egner sig til tidlig såning, nævnes Sheriff.

- Den er lidt svagere i vækst, og også følsom overfor gulrust og meldug, påpeger Lone Urbrand Larsen.

- Sorten Kalmar giver gode udbytter, men er heller ikke særligt modstandsdygtig overfor meldug og gulrust. Den egner sig til et normalt etableringstidspunkt.

Også Torp er meget følsom overfor meldug, og Benchmark er faktisk så modtagelig for gulrust, at den nok ryger af sortslisten, mener hun.

Bland sorterne hvis det giver mening

Konsulenterne fra Østdansk Landboforening opfordrer til, at man prøver de nye, spændende sorter af. Uden at overdrive.

- De er jo som regel dyre i starten, påpeger Søren Holmgren, som også opfordrer til at man prøver at blande sorterne med hinanden.

- Men husk at det kun går, hvis de passer sammen i forhold til højde og høsttidspunkt.

- For eksempel Informer og Extase. Dem er vi jo glade for, og har også rost her i dag. Men de to ville ikke passe så godt sammen i en blanding.

- Selvom begge er stærke i stråene og giver pæne udbytter, er den ene kort og den anden lang. Og de er heller ikke klar til høst samtidig. Men med den rigtige sammensætning derimod, har forsøg vist, at sorterne styrker hinanden og giver bedre udbytter.

På den måde fik deltagerne lidt at tænke over.

majbritt@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 60 40