Græs i sædskiftet er godt for klimaet
Forskere undersøger i et nyt projekt, om det er muligt at øge kulstoflagring i jorden og reducere udledning af klimagasser ved at optimere og udvikle kvægsædskifter.

Forskere vil i et nyt projekt undersøge, om det er muligt med græs i sædskiftet at øge kulstoflagring i jorden og reducere udledning af klimagasser. Arkivfoto: Ditte Birkebæk Jensen
Et nyt projekt vil undersøge, hvordan landmænd vil kunne bruge kvægsædskifter med større andel af græs som virkemiddel til at øge kulstoflagringen og dermed mindske klimaaftrykket.
Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget knap ni millioner kroner til forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Seges.
Professor Jørgen Eriksen er i spidsen for forskerteamet, der vil skabe et videnskabeligt grundlag for måling af kulstoflagring i jorden og udledning af drivhusgasser, samt klimaeffekter for græs og nitrifikationshæmmere.
Deles op
I projektet, der har titlen ”Kvægsædskiftet som klimavirkemiddel (Klimagræs)”, vil forskerne måle kulstoflagring under græs i omdrift, udvikle modeller for langsigtet kulstoflagring og miljøpåvirkning og minimere lattergasemissionen efter ompløjning.
Desuden vil de undersøge naturlige nitrifikationshæmmere i arten vejbred, analysere sædskifte-, fodringsmæssige og økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau og sidegevinster i form af reduceret nitratudvaskning og øget biodiversitet.
Derefter vil de indbygge resultaterne i værktøjer til livscyklusvurdering.
Projektet ser på effekter og barrierer for henholdsvis økologiske og konventionelle sædskifter.
mip