Hybridhvede skal vise sit værd på nordjysk jord

Mens hybridhvede ikke kan gøre sig gældende i landsforsøgende, hvor de gængse hveder plejer at yde 9-10 ton pr. hektar, håber Saaten Union, at egne forsøg under vanskeligere forhold hos nordjyske landmænd vil vise, at hybriderne er mere hårdføre end konkurrenterne.

Hymalaya (tv) er en af de fire hybridsorter, der bliver holdt op imod KWS-sorten Lilli (th).

De er populære i blandt andet Frankrig og Tjekkiet, hvor solen kan brænde de gængse sorter af på kort tid, men indtil videre mangler hybridhvedesorterne at bryde igennem i Skandinavien.
Og selvom solen måske ikke har helt så meget magt under de mere nordlige himmelstrøg, mener Jens Ole Nielsen, der er Saaten Unions Area Manager i Skandinavien, stadig at hybridhveden har sin berettigelse på danske jorde.
Derfor er han netop nu i gang med at teste fire hybrid-hveder på lokationer ved Tylstrup og ved Hobro. Selvom to af hybriderne også er med i landsforsøgene, er det i de to lokale forsøg, Jens Ole Nielsen har størst forventninger til, at sorterne vil vise deres værd.
- I landsforsøgene giver de forskellige sorter altid 9-10 ton pr. hektar. Det er ikke der, det kan betale sig, at investere i hybridhvede. De skal ud og have lidt sværere forhold, før man får en heterosiseffekt ud af blandt andet det kraftigere rodnet. Det er på jord, hvor andre hvedesorter kun giver 6-7 ton pr. hektar, det begynder at blive interessant. For eksempel på en JB1-jord som her, fortæller han og peger ud over testarealet hos Kasper Andreasen ved Tylstrup. Her er sået fire striber hybridhvede og en stribe med landmandens foretrukne hvede – KWS’ Lilli.
Marken er blevet vandet tre gange og har dermed fået knap 100 millimeter vand.

Pæne afgrøder

Nu venter både Jens Ole Nielsen og Kasper Andreasen spændt på dommen, når mejetærskeren om kort tid begiver sig ud i kornet.
- Man må sige, at denne sommer har givet gode betingelser for at teste, hvad hybriderne kan, og jeg synes også man kan se forskel på hybriderne og reference-hveden nu. I løbet af vinteren var der også tydelig forskel. Der viste den god vitalitet og vinterfasthed. Men det er selvfølgelig først, når alt er høstet, vi får at se, om det kan betale sig, siger Jens Ole Nielsen.
Og Kasper Andreasen er indtil videre positiv.
- Indtil videre synes jeg, det er nogle pæne afgrøder, der står derude, og jeg glæder mig til at få belyst, om vi i fremtiden skal have lidt flere hybridplanter på jorden, siger den nordjyske landmand, der i alt driver 700 hektar jord, har 1.700 søer og årligt producerer 50.000 smågrise.

Presser mængden

Mens referencehveden er sået med 300 planter pr. kvadratmeter, står hybriderne med henholdsvis 130 og 160 planter pr. kvadratmeter. Alt sammen sået med landmandens sædvanlige materiel. Hos Saaten Union er man dog i fuld gang med at overveje metoder for mere præcis såning.
- Jo mere man presser udsædmængden, jo mere præcis er såningen også nødt til at være. Der bliver nogle huller rundt omkring, når man kun sår 130 planter pr. kvadratmeter med almindeligt såudstyr. Derfor tror jeg også at singleseed-såmaskiner bliver en del af fremtidens planteavl, siger area-manageren.

God forsikring

Sammenlignet med hybrider inden for andre kornarter er hybridhvede en noget dyrere investering. Da hvede ikke er en selvbestøver, er produktionen af hybridhvede mere besværlig end ved rug og byg.
- Det er en dyr udsæd, som nok kommer op i dobbelt pris af normal hvede. Men er man ude på jorde, hvor hveden har svære betingelser, så giver hybriderne altså en god forsikring. Derfor tror vi også, at hybridhveden har sin berettigelse på de danske marker, siger Jens Ole Nielsen.

Hybridhvede
Saaten Union tester fire hybridhveder på dansk jord. To helt nye og to der allerede bliver markedsført:
- Hymalaya (ny)
- Hyena (ny)
- Hyvento (markedsført hos DLG)
- Hyking (markedsført hos DLA)
Derfor er hybridhvede dyrere at producere:
Hvede er en selvbestøver
Hybridhvede er en krydsning mellem to indavlede linjer
- En steril linje, som ikke producerer pollen og dermed fungerer som hun-linje
- En han-linje, som skal bestøve hun-linjen
Dermed kan man kun producere brugsudsæd fra 50 procent af markerne
Timing i den kemiske behandling er altafgørende. Derfor må 10-30 procent af markerne kassers, når udsæden produceres
 

Læs også