Ved at så vårhvede i slutningen af oktober og november, får man en afgrøde, som når at sætte rødder og blade inden vinteren. Den er dermed klar til at give den gas i foråret og nå foran ukrudtet.

Når der rodes i jorden i det sene efterår, er der ikke meget ukrudt, som spirer. Samtidig busker vårhveden sig også mere, når den er sået i efteråret. Flere steder er de efterårssået vårhvedemarker klart renere end de forårssået.  Man kan altså forvandle den ellers meget åbne og konkurrencesvage vårhvede til en afgrøde, som dækker mere, og er foran ukrudtet.

Vårhvede sået i november er længere fremme, når bygfluen svirrer. De bliver derfor ikke angrebet lige så meget, som vårsået hvede. Det er en kæmpe fordel, når der ses flere og flere angreb i vårhveden. 

Dyrkes til brød

Vårhvede dyrkes til brød, da man i vårhvedesorterne som regel opnår en bedre kvalitet end i vinterhveden. Det er håbet, at man ved at så den i november, kan tilføje 1-2 ton ekstra til udbyttet og samtidig bevare den høje brødkvalitet. En sidegevinst er en tidligere høst, som ellers kan være sen i vårhvede. En udbyttestigning kan fortynde proteinet og dermed sænke kvaliteten af kornet. 

Det svære er at ramme det rigtige såtidspunkt, hvor overvintring og en god fremspiring sikres. Man skal så vårhveden så sent, at den bliver bremset af kulden og ikke strækker sig. Strækker hveden sig inden vinter, risikeres udvintring. Den største udfordring er dog at så i slutningen af oktober/november, hvor vejret ofte er vådt, og jorden er vandmættet. Der må ikke gås på kompromis med såbedet og sammenpakning af jorden. Kommer den rette dag ikke, så vent til foråret. Man skal være vågen og kommer den rigtige dag, så er det bare ud at så.

hl