Online workshop om sund jord og bedre udbytter.

Den 10. og 11. december finder der en international workshop sted for alle planteinteresserede læsere.

Workshoppen har fokus på forebyggelse og reduktion af jordbårne sygdomme, og deltagerne vil få viden om blandt andet de sygdomme og nematoder, der påvirker landbrugsarealer hvor der dyrkes grønsager, landbrugsafgrøder og efterafgrøder.

Workshoppen faciliteres i Danmark – hos Seges – men landmænd, rådgivere og forskere fra hele Nordeuropa er inviteret til at deltage.

Det er det tematiske EU-netværk Best4Soil, som står bag.

Deres opgave er at opretholde, forbedre og genoprette jordens sundhed i Europa.

Workshoppen foregår på både dansk og engelsk. Alle gruppesessioner fordeles dog efter sprog, så man kan dele viden og erfaringer med andre, der taler samme sprog som én selv.

Det er gratis at deltage, og målet er, ifølge Seges, at deltagerne efterlades med ny viden om blandt andet passende sædskifter og innovative bekæmpelsesstrategier.

Man kan tilmelde sig workshoppen på landbrugsinfo.dk.

aldo

Læs også