Resten af høsten bliver i bygevejr

De kommende par uger, hvor hovedparten af Ib Hjorths økologiske afgrøder skal bjerges, skal der træffes et utal af beslutninger. - Vi har sikret os ekstra mejetærskekapacitet, siger han.

Med vanlig optimisme lader øko-planteavler Ib Hjorth på Udbyneder Østergaard ikke sit sind formørke af ustadigt vejr eller forårstørke. Men det betyder ikke, at han undlader at reagere, når de højere magter eller jordiske kræfter stiller ham overfor udfordringer.

- Nu er vi på vej ind i en ustadig periode, og alle afgrøderne – med undtagelse af hestebønnerne – er modne og klar til at høste. Så vi får brug for mejetærskerhjælp. Først havde jeg en aftale med en, men han måtte springe fra, og nu har jeg fat i en anden, så det skal nok gå.

- Men det her bygevejr, der falder så forskelligt, kan nemt betyde, at vi kommer til at køre fra den ene mark til den anden. Når det regner et sted, er det tørt et andet. Det gør det svært, og jeg bryder mig ikke om at køre frem og tilbage på landevejen med mejetærskeren, siger han.

Godt frøudbytte  

For eksempel var Calibra rajgræsser ikke moden endnu og Fedora var heller ikke klar, da avisen besøgte Ib Hjorth i fredags.

- De 100 hektar rajgræs, vi har høstet, er generelt 400 kg højere end sidste år. Og der er tale om en fin råvare.

Ib Hjorth kigger efter i papirerne for leveringssedlen for det frø, der er tørret og leveret.

- Valerio gav 1.605 kg pr. hektar. I rajsvingel fik vi 1.525 kg pr. hektar i Perun, og i hybridrajgræsset kom vi op på 1.500 kg pr. hektar.

Første brødrug leveres

På Udbyneder Østergaard er der tærsket 104 hektar brødrug.

- Kvaliteten er fin, og udbyttet varierer fra 4,5 tons til 6,6 tons med et gennemsnit på 5,5 tons pr. hektar. Faldtallet var 185, og det er flotte kerner. Det parti er vi nu ved at levere, for det skal ikke blandes med noget af det, vi endnu ikke har høstet og som vil få dårligere faldtal.

- I de resterende rugmarker er der en del lejesæd, men det giver masser af korn og kommer til at give mere end i de marker, vi har høstet. For de fleste afgrøders vedkommende låste jeg prisen for længe siden, og det ser ud til at have været en fordel. Det kan da godt bekymre, at prisen for øko-korn er faldende. Med en pris lige nu på 170 kroner pr. hkg for økologisk korn koster det jo snart det samme som det konventionelle, funderer Ib Hjorth.

Flere hestebønner

Hvor andre lod de negative erfaringer med hestebønner i 2018 få den konsekvens, at arealet blev nedsat til 2019, gjorde Ib Hjorth det modsatte.

- Det var da ringe. Noget af det var næsten ikke værd at høste, og vi havde udbytter helt ned til et ton pr. hektar. Men i dag er jeg da glad for, at vi fortsatte i år med et stort areal, faktisk større end sidste år.

- Og synes du ikke, hestebønnerne står godt? De får stadig glæde af den regn, der er kommet. Særligt her på egnen har vi fået meget regn. Der er kommet 100 millimeter den seneste uges tid, så på det område er vi godt med heromkring.

Et hurtigt kig ind i marken giver dog en lille bekymring. Enkelte af de store, opspilede bælge i hestebønnerne sprækker i den ene ende og udsætter en enkelt eller to bønner i bælgen for vind, vejr og svampe, så de bliver helt sorte.

- De falder nok af eller bliver i hvert fald ødelagt. Heldigvis er det ikke lige slemt alle steder, men det ser da lidt voldsomt ud, erkender Ib Hjorth.

Glad for grisene    

Skulle det knibe med humøret, er der hjælp at hente i det 500 søer store konventionelle svineproduktionsanlæg, Ib Hjorth fik med sig i købet ved den seneste udvidelse af markarealet.

- Nu har vi fået renoveret den sidste klimastald og er færdig med slagtesvinestalden. Det går altså godt derovre, og det er ikke min skyld. Det er fordi, vi har nogle gode folk. Nu har Yana (Yana Harkusha, red.) igen øget effektiviteten og er nu oppe på 37,9 grise pr. årsso. Hun er dæleme dygtig, lyder det fra Ib Hjorth.

- Med de nuværende svinepriser var det et meget heldigt tidspunkt, vi kom i gang med grisene. Nu er hele anlægget renoveret og i en harmonisk størrelse, så det skal ikke udvides, men fortsætte sådan fremover, lyder konklusionen, og Ib Hjorth synes trygt at overlade til næste generation at træffe yderligere beslutninger om svineproduktionen, når det engang bliver påkrævet.

 - Jeg er jo planteavler, konstaterer Ib Hjorth.

Læs også