Ved fund af mange bladlus kan der i tidligt såede vintersædsmarker være behov for at bekæmpe bladlus for at reducere smitten med havrerødsot.

- Såtidspunktet har meget stor betydning og jo tidligere såning, jo kraftigere angreb.

Det fastslår Ghita Cordsen Nielsen, Seges Innovation, der som tommelfingerregel siger, at for hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot.

- Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka 10. – 15. september.

Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger værtsplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte.

Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet.

Få lus efter tør sommer

Jo mere grøn stubben er af spildkornsplanter eller græs, jo mere attraktiv er stubben for bladlusene.

- Ved forfrugt frøgræs og anden græs vil der derfor ofte være flere bladlus i stubben.

Glyphosat før høst og stubkultivering vil begrænse risikoen for angreb i den efterfølgende vintersæd. Da bladlusene også kan komme flyvende til vintersæden, kan der dog selv uden en grøn stub komme kraftige angreb.

En fugtig sommer er bedre for bladlusene end en tør sommer.

Det skyldes, at spildkornsplanter og græs er i bedre vækst og tiltrækker bladlusene, der forlader kornet i juli.

Angrebene kan i milde vintre også blive synlige før. Symptomerne kan vise sig tidligt i alle vintersædsarter, men typisk i hvede viser symptomerne sig først i maj-juni i en del marker. Angreb er oftest mindst udbredt i rug og triticale, men også her kan betydende angreb forekomme.

To til tre procent angreb

Der findes ingen nøjagtig bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus.

- Finder man dog bladlus på to til tre procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, hvis marken er sået før ca. 20.-25. september, oplyser Ghita Cordsen Nielsen.

Typisk indeholder i størrelsesordenen en til to procent af bladlusene havrerødsotvirus. Virusset overføres ikke til afkommet. Og bladlusene skal først suge to til tre dage på angrebne planter for at optage virusset.

Vejrforhold afgørende

Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig.

Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om bekæmpelse skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage vejret i sin vurdering.

I 2015 sås de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Det skyldtes tidlig såning i efteråret og et historisk mildt efterår. I 2022 har angrebene af havrerødsot været relativt svage.

Bekæmpelse

Bekæmpelse af bladlus kan i milde efterår stadig være aktuel ind i november.

Bekæmpelse foretages fra omkring vækststadie 13-14 (3-4 blade udviklet), som har været et godt tidspunkt at bekæmpe i tidligt såede marker.

Ved meget tidlig såning og ved mange bladlus kan en gentagen bekæmpelse to til tre uger senere være aktuel.

En meget tidlig bekæmpelse i st. 11-12 (1-2 blade) anbefales ikke, da det tager tid for bladlusene at få smitten overført, og virkningstiden af en meget tidlig sprøjtning er meget kort.

Syngenta har udviklet en app til fastlæggelse af bekæmpelsesbehov. Appen hedder BYDV Assist og kan hentes gratis i Appstore og Playstore. Vær dog opmærksom på, at der ikke er bekæmpelsesbehov, hvis der ingen bladlus er.

Tab ved havrerødsot

I forsøg i hvede i 2015 varierede udbyttetabet i angrebne pletter fra 26 til 62 procent og var i gennemsnit 46 procent.

I et enkelt rugforsøg var udbyttetabet 28 procent i de angrebne pletter.

To orienterende høstmålinger i vinterbyg i 2015 viste 60 og 90 procent udbyttetab i de angrebne pletter.

Der er variation i tabene, hvilket først og fremmest skyldes forskelligt angrebstidspunkt.

Jo tidligere angreb, jo større tab.

Planter