Hvor skal pengene til den grønne omstilling i landbruget komme fra? Det er ikke faldet på plads endnu, skriver netmediet Altinget.
De har jongleret med milliarder af kroner under trepartsforhandlingerne. Det er en af de ting, der står klar omkring den grønne omstilling af landbruget, hvor forhandlingerne ellers har været omgærdet af et større hemmelighedskræmmeri.
For med i aftalen er der som bekendt en grøn arealfond på cirka milliarder kroner, der skal gå til at tage landbrugsjord ud af brug.
Men pengene skal jo komme et sted fra. Spørgsmålet er bare, hvor. Og det er et spørgsmål, som regeringen ikke har fået endelig afklaring på endnu, fremgår det af en økonomisk skitse, som Altinget har set.
Ifølge den mangler regeringen 5,3 milliarder kroner for at kunne finansiere aftalen. 2 milliarder i 2026 og 2027 og over 3 miliarder i 2029 og 2030. Står det til regeringen, skal pengene findes ved blandt andet at lempe finanspolitik og via finansloven.
- Ubalancerne håndteres som led i den generelle tilrettelæggelse af udgifts- og finanspolitikken og i forbindelse med de kommende års bevillingslove, skriver regeringen i skitsen ifølge mediet.
- En bekymrende tendens
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) har ikke ønsket at kommentere på den manglende finansiering overfor Altinget. Men analysechef i tænketanken Cepos, Otto Brøns-Petersen, er overrasket over, at Finansministeriet på den måde »reelt bare udleverer nøglen til statskassen«, som han udtrykker det.
Han tilføjer, at brugen af det økonomiske råderum og finansloven på den slags må rejse spørgsmål.
- Tendensen er bekymrende, fordi der efterhånden er mange ting, som regeringen godt vil bruge råderummet til. Især efter at den nu har startet en debat om pensionsalderen, siger Otto Brøns-Petersen til Altinget.dk.
Frem mod 2030 kommer trepartsaftalen til at koste statskassen et sted mellem 4,3 og 5,7 milliarder kroner.
Men tidligere overvismand og formand for Svarer-udvalget, professor Michael Svarer er ikke så bekymret over det offentlige pengeforbrug på området.
- Vi har besluttet nogle finanspolitiske rammer med budgetlov og den slags. Og det kan helt klart sagtens håndteres inden for de rammer. Vi har heldigvis en situation, hvor der er meget langt op til de grænser, der er. Der er langt ned til underskudsgrænsen, og vi er meget langt fra gældsloftet, siger Michael Svarer og kalder den danske økonomi for overholdbar overfor Altinget.