Forud for valget: Reguleringen vil også ramme politisk korrekte økologer

Man skal nok have sovet under en sten for ikke at have bemærket den debat, der er tiltaget i styrke op til valget. I brede termer om fremtidens fødevareforsyning, men mere nært, både i forhold til dyrevelfærd og kvælstofproblematik.

Fælles for de udmeldinger, der har domineret mediebilledet de seneste dage, har været deres sigte mod især konventionelle landbrug, og ikke mindst svineproduktionen. Men måske har kritikerne glemt noget. For de mange tiltag rammer landbruget bredt.

Sådan lyder det i et opslag på den økologiske gård Kiselgårdens Facebookside. Kiselgården, der indehaves af Amy og Ask Rasmussen, producerer frugt og grønt på deres frilandsgartneri, og dele af deres produktion bliver solgt via onlinetjenensten Nemlig.com.

Men i opslaget, som ikke er underskrevet, bliver der peget på, at reguleringer som fx kvælstofkrav, arealomlægning og en kommende CO₂-afgift også rammer producenter med det, de selv kalder en “politisk korrekt” grøn produktion.

Samtidig fremgår det af opslaget, at debatten om landbrugets miljøbelastning ofte rettet mod husdyrproduktionen. Men konsekvenserne af reguleringen rækker længere end det.

Kræver mere end kærlighed og kildevand

Grøntsagsproduktion kræver også betydelige mængder næringsstoffer for at sikre udbytter, der kan betale for høje jordpriser, afgifter og stigende lønninger, bliver der peget på.

»Selv den økologiske kålhoved skal bruge noget andet at vokse af end kun kærlighed og kildevand«, lyder det blandt andet.

Og alternativet er ikke godt for den danske fødevareproduktion.

»Reguleringerne kommer i den grad også til at ramme de »politisk korrekte« grøntsager, som kræver store mængder næringsstoffer, herunder også kvælstof, for at kvittere med nogle udbytter der i sidste ende kan betale for de skyhøje jordpriser, afgifter og støt stigende lønninger«, lyder det i opslaget.

En anden prioritering er nødvendig

For det vil kræve en anden prioritering, hvis udviklingen skal vendes, skriver folkene bag opslaget.

»Kommer vi nogensinde til at kunne konkurrere med lande, hvor forholdene er noget andet og prismærket derefter? Nej er det korte svar. Det må være en prioritet ikke kun hos forbrugerne, men højre op i fødekæden, hvis det er noget vi ønsker fremover« skriver personerne bag opslaget.

Men der er også andre problemstillinger ved den politiske landbrugsregulering, der stiller fødevareproducenter i et dilemma, lyder det i opslaget, der har fået stor opmærksomhed på det sociale medie.

Det gælder blandt andet stigende jordpriser, statens opkøb af jord i forbindelse med den grønne trepart det vanskeligere for unge landmænd at komme ind i erhvervet eller overtage eksisterende bedrifter.

Savner nuancer i debatten

Ifølge opslaget har man på Kiselgården selv tilbudt jord til et lokalt lavbundsprojekt, men har oplevet, at processen omkring jordudtagning kan være langvarig, og at jorden i nogle tilfælde udtages til priser under niveauet for almindelig landbrugsjord. Og det vil få konsekvenser, bliver der peget på.

»Det skal også nævnes, at den jord vi gerne vil udbyde til projektet, er langt, langt under den pris som agerjord lige nu bliver handlet til. Er det retfærdigt at vi bliver tvunget til at udpege jord til underpris? Nej, det er det bestemt ikke, men det er realiteten«, står der at læse.

Opslaget slutter med en klar opfordring i den nuværende debat, der er præget af sort-hvide narrativer.

»Vi efterlyser meget mere nuanceret og ordentlig debat i en tone vi alle kan være i«, slutter personerne bag opslaget.