Landmand frustreret over sløv udrulning af Landbrugsreformen

Det hører ingen steder hjemme, at landmænd endnu ikke er blevet oplyst om de krav og ændringer, de kan forvente, når den nye landbrugsreform træder i kraft til årsskiftet, mener en jysk landmand, der nu har skrevet til miljøministeren.

Peter A. Poulsen fra Ørsted ved Randers mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at landets landmænd endnu ikke har fået oplyst de krav og ændringer, de kan forvente, når den nye landbrugsreform træder i kraft 1. januar 2023. 

- Den sløve tilgang til udrulningen af Landbrugsreformen er til stor frustration for både landmænd og vores konsulenter, skriver han i et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin.

Fødevareminister Rasmus Prehn har tidligere udtalt, at landmændene først bliver bekendt med regelændringer i løbet af efteråret. I bedste fald. Og det pikerer Peter A. Poulsen.

- Det er simpelthen under al kritik. Den sløve tilgang til udrulningen af Landbrugsreformen er til stor frustration for både landmænd og vores konsulenter. Når vi rammer efteråret 2022, så har vi allerede etableret størstedelen af vores afgrøder til den nye sæson. Skal vi så til at pløje en del af arealet ned, fordi det måske ikke lige passer ind i den nye reform? Det er simpelthen ikke rimeligt, lyder det kontant fra Peter A. Poulsen i brevet.

- I må melde klart ud

I brevet skriver han blandt andet, at uvidenheden ikke kun er til frustration for landets landmænd – det gælder også konsulenterne, som lige nu forsøger at rådgive landmænd, som så småt er i gang med at planlægge næste års produktion, men lige nu rådgiver i blinde. Det nye afgrødekrav kan betyde, at landmandens største afgrøder går fra at måtte fylde 70 procent fremfor de 75 procent, som det er nu, men som så meget andet, er det langt fra sikkert. 

Desuden er landmændene blevet lovet flere alternativer til at opfylde kravet om de 4 procent  brak – disse alternativer er heller ikke meldt ud. Desuden mener Peter A. Poulsen slet ikke, at der bør være tale om et krav om 4 procent brak nu, hvor vi alle står overfor en fødevarekrise.

- Hvilke vilkår giver det vores konsulenter for at rådgive os, når de ikke har nogen retningslinjer at gå efter. Sådan et afgrødekrav har stor betydning for vores markplanlægning. Det er fuldstændigt uhørt, hvis nogle landmænd ender med at etablere værdifulde afgrøder i efteråret 2022, som de måske skal pløje ned, da de måske ikke er lovlige efter den 1. januar 2023, lyder det fra Peter Poulsen.

I brevet opfordrer han på det kraftigste til, at Fødevareministeren kommer med en udmelding senest i slutningen af juli – alternativt bør implementeringen vente til 2024.

- Jeg finder det fuldstændigt uacceptabelt, at ministeriet udstikker nye ændringer og krav, men ikke giver os en ærlig chance for at komme i mål, fordi vi ikke får retningslinjerne. Det er fuldstændigt uhørt, at nogle landmænd, grundet langsommelighed, får etableret meget værdifulde afgrøder i efteråret 2022, som de måske skal pløje ned, da de måske ikke er lovlige efter den 1. januar 2023, skriver Peter A. Poulsen og fortsætter: 

- Landbruget har brug for at planlægge. Vi har brug for at vide, hvilke krav vi skal forholde os til. Og dem har vi brug for at kende nu, skriver han i brevet.

Venstre har allerede meldt ud, at de vil have udsat kravet om at lægge fire procent af landbrugsjorden brak, netop på grund af fødevarekrisen udløst af Ruslands invasion af Ukraine.
 

Læs også