Af Anders Vistisen (DF)

Storkreds: Østjylland

Valget den 1. november bliver et skæbevalg for dansk landbrug. Den nuværende regerings støttepartier har allerede blæst til angreb på landbruget med en hidtil uset styrke.

Der er intet nyt i støttepartiernes angreb på landbruget, men det når alligevel nye højder. Landbruget er allerede pålagt at nedbringe 5-7 millioner tons CO2 i 2030, men skal nu også skære yderligere 9-10 millioner tons i 2035.

Enhedslisten vil halvere kødproduktionen i Danmark og indføre en afgift på 1.500 kroner pr. ton CO2. Og senest har vi udsigt til en stigning på to kroner for en liter mælk i supermarkedet, hvis den nuværende regering ambitioner om CO2 kvoter bliver en realitet.

Alvoren i situationen bliver sat på spidsen, når Pia Olsen Dyhr fra SF i Politiken (07.10.22) siger, at landmænd jo kan flytte produktionen til Polen, hvis de ikke bryder sig om kravene.

Hvordan det hjælper til nedbringelsen af CO2 og den fortsatte udvikling af verdens mest effektive og miljø- og klimabevistelandbrugssektorer – ja det skal man bo i Københavns mere fashionable havneområder for at forstå. Der er grund til at frygte, at de til tider mere forstandige dele af Socialdemokratiet ikke vil modstå presset fra deres støttepartier, hvis de endnu engang får muligheden for at danne regering.

I de kommende år vil der derfor være behold for en stærk stemme, der ikke blot holder et vigtigt øje med den nuværende kærlighed til overimplementering af EU regler, men samtidig kan modstå venstrefløjens angreb. 

Covid-19 pandemien og energikrisen burde minde os om nødvendigheden af en national produktion af fødevarer. Hvis det danske landbrug fordrives til udlandet, vil vi ende i en fødevarekrise lig den aktuelle energikrise, der er blevet styrket af nedlukningen af vores egen produktion af gas i Nordsøen. Det fejl bør vi ikke gentage overfor landbruget og de danske husholdninger.

Politik