bannerPos

Ingen yderligere stramninger til landbrugets brug af sprøjtemidler lige om hjørnet

Henrik Ladehoff, formand for Ledøje Vandværk, fortalte i går miljøminister Lea Wermelin (S) om de udfordringer, der har været siden, at der i foråret blev konstateret rester over grænseværdien af et gammelt svampemiddel i drikkevandet fra vandværket. Fotos: Lasse Ege Pedersen

Lasse Ege Pedersen

Nyhedsredaktør, Effektivt Landbrug
23-08-2019 07:36
Den nye miljøminister Lea Wermelin (S) vil afvente undersøgelser, før hun eventuelt vil sætte gang i yderligere stramninger for landbrugets brug af sprøjtemidler. Dermed er forbud mod sprøjtning på §3-arealer også foreløbigt udskudt.

Som opposition i Folketinget har Socialdemokratiet gentagne gange i løbet af de sidste fire år talt for stramninger af landbrugets brug af sprøjtemidler. Det er ikke mindst sket efter de gentagne historier om fund af pesticidrester rundt omkring i landet.

Men udover de stramninger, som partiet var med til at indføre før valget i juni i år, som en del af den meget brede forligskreds bag Pesticidstrategien, så er der lige nu og her ikke yderligere tiltag på vej fra den nye regering.

Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S), som Effektivt Landbrug i går mødte på vandværket i landsbyen Ledøje, hvor hun var på besøg som led i en større sjællandsk rundtur med grundvand og drikkevand som emne.

I en tillægsaftale til Pesticidstrategien som alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, Alternativet og nyvalgte Nye Borgerlige, er del af, blev det i januar besluttet, at der skal indføres forbud mod brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Kommunerne har nu frem til 2022 til at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord, og så vidt muligt herefter indgå frivillige aftaler med lodsejerne.

Derudover blev det i januar besluttet, at grundvandet i løbet af 2019 skal screenes for mange flere stoffer end det er tilfældet i dag. Det forventes, at de endelige analyseresultater fra den screening vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2020.

Det er altså først herefter, at der tidligst - måske - kan komme nye regler til landmænds brug af sprøjtemidler.

- Nu skal vi først have en generel kortlægning om, hvilke udfordringer, som der er. Når vi har det på plads, så skal vi se på, hvilke skridt som vi skal tage for at få et højere beskyttelsesniveau, siger Lea Wermelin.

Tøver med sprøjteforbud på §3-arealer

Dermed ligger der altså heller ikke noget forbud mod sprøjtning på §3-arealer og venter lige om hjørnet. Et forbud, den tidligere SR-regering var ved at indføre i 2015, men ikke nåede at vedtage inden en blå regering tog over samme år. Forbuddet mod sprøjtningen i §3-arealer er også er en del af teksten i »forstålesespapiret«, som Socialdemokratiet lavede sammen med de øvrige røde støttepartier, inden den nuværende regering blev dannet.

Hvornår kommer det sprøjteforbud så?

- Jamen, det indgår som led i den aftale, som vi har med vores støttepartier. De naturbeskyttede områder er noget af det, som vi skal ind at kigge på. Derudover skal vi også ind at kigge på mere bynær skov for at passe på drikkevandet, som vi skal ind at kigge på. Vi har en lang række værktøjer i værktøjskassen, som vi kan bruge. Det er noget af det, som vi skal kigge samlet på.

Så sprøjteforbuddet i §3-arealer er altså ikke noget, som kommer lige om lidt?

- Det kan jeg ikke rigtig komme nærmere ind på præcis timing af. Vi skal både selv have de input ind om hvilke udfordringer, der er. Det er et fagligt arbejde. Herefter skal vi have en politisk drøftelse med de andre partier. Det arbejde er i gang, siger Lea Wermelin.

»Fortidens synder«

I Ledøje besøgte ministeren det lille vandværk, hvor man i foråret konstaterede rester over grænseværdien fra svampemidlet Chlorothalonil som i Danmark blev forbudt i 2000 at bruge i blandt andet hvede, kartofler. I 2011 blev stoffet også forbudt at bruge i træmaling. Fundet i Ledøje gjorde, at landsbyens cirka 300 husstande i en måned måtte hente vand på byens torv. I dag kan borgerne igen drikke vandet i Ledøje, da vandet nu bliver renset af et kulfilter.

Også flere fund andre steder i landet af rester fra for længst forbudte stoffer i landbruget har de senere år trukket store overskrifter og medført politiske krav om stramninger af landbrugets nuværende brug af sprøjtemidler.

Hvor bekymret er du for grundvandet og drikkevandet?

- Som dansker kan du jo roligt drikke dit vand fra vandhanen. Men jeg kan godt forstå den bekymring, som der er, når man hører om flere og flere eksempler om fund af rester af sprøjtemidler i vores drikkevand. Sådan skal det ikke være. Politisk er vi nødt til at gøre mere.

Men det er jo primært gamle midler, der bliver fundet. Hvor bekymret er du for de midler, som landbruget bruger i dag?

- Det er klart, at det er meget »fortidens synder«, men der er altså også eksempler på, at der nogle steder er fundet flere nyere midler. Derfor giver det anledning til, at vi vil kigge på, hvordan vi nedbringer mængden af sprøjtemidler, og hvordan vi beskytter drikkevandet bedre, siger hun og henviser til BNBO-aftalen fra januar i år.

Udover at besøge vandværket i Ledøje i går, så var Lea Wermelin i Præstø, hvor hun hørte mere om rensning af drikkevandet for pesticider. Så var hun på besøg hos HOFOR, hovedstadens vandforsyning, i både Valby, Brøndby og Herlev. Sidst sluttede hun af på Bjellekær Kildeplads i Veksø for at se et BNBO-projekt.

Det er selvsamme BNBO-projekt, som i flere år har givet anledning til konflikt mellem Landbrug & Fødevarer og Egedal Kommune om sprøjteforbud.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

Nu bliver der testet for 400 stoffer.

Som led tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 blev det besluttet, at man i 2019 indfører en massescreening af cirka 350 nye pesticidstoffer, der ikke tidligere er målt for. Sammen med de nuværende 41 pesticidstoffer på overvågningsprogrammet betyder det, at grundvandet i år undersøges for næsten 400 forskellige pesticidstoffer.

Screeningen af de 350 pesticidstoffer er planlagt udført i 250 ud af de omtrent 1.000 overvågnings-boringer. Formålet med screeningen er at få et første billede af, om der er andre pesticidstoffer, der bør indgå i vandforsyningernes boringskontrol eller i det generelle overvågningsprogram. 

Det forventes, at de endelige analyseresultater fra screeningen vil kunne offentliggøres i begyndelsen af 2020.
 

Støttepartier undrer sig

At der ikke nu og her bliver indført forbud mod sprøjtning i de beskyttede §3-arealer vækker undren i blandt regeringens støttepartier Altinget har således talt med ordførerne fra De Radikale, Enhedslisten og SF.

Miljøordfører for De Radikal Zenia Stampe (R) og Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen mener begge, at forbuddet bør indføres med det samme, og der ikke bør laves flere undersøgelser.

SF’s naturordfører Anne Valentina Berthelsen ser dog ikke undersøgelsen som et problem, men mener, at den dog kan bruges til at gå endnu længere.

- En undersøgelse betyder ikke nødvendigvis, at det bliver en begrænsning af naturbeskyttelsen. Vi vil bruge den som anledning til at gå videre end det seneste forbud. Man kunne bruge undersøgelsen på den måde, at man kan undersøge, om forbuddet også skal gælde andre beskyttede naturområder, siger hun og nævner EU-beskyttede Natura 2000-områder som en mulighed.

 

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.
Side 1 af 1636 (32716 artikler)Prev1234567163416351636Next