Der er foreløbig søgt om 143.000 hektar målrettede efterafgrøder ud af de 380.000 hektar, som der er behov for i år den målrettet regulering, viser ny opgørelse fra Seges. Vi kommer næppe uden om obligatoriske krav, lyder det fra viceområdedirektør i L&F, Anders Panum.
I artiklen lød det oprindeligt, at der var ansøgt om 106.000 hektar målrettede efterafgrøder ind til videre. Den status var dog fra mandag i sidste uge. Siden er der kommet nye tal. Mandag i denne uge er der søgt om cirka 143.000 hektar målrettede efterafgrøder, oplyser Seges til Effektivt Landbrug. Tallet er opdateret i denne artikel.
Efter regeringen sidste år fremrykkede miljøkravene i den målrettede regulering, så er der i år behov for at hente et indsatsbehov på 3.500 tons kvælstof, hvilket svarer til massive 380.000 hektar efterafgrøder.
Til sammenligning var der i 2019 behov for 142.000 hektar målrettede efterafgrøder.
Ifølge en foreløbig opgørelse fra Seges, som følger udviklingen, og som er lagt på Landbrugsinfo.dk, er status mandag 16. marts, at der er anmeldt 143.000 hektar målrettede efterafgrøder, siden ansøgningsrunden åbnede i begyndelsen af februar foreløbigt i 2020.
Fremrykning af miljøkrav bør ikke komme som en overraskelse
Der er med andre ord, altså stadig stort behov for målrettet efterafgrøder, hvis målet skal nåes, og landmænd ikke skal blive mødt med obligatoriske krav.
På et kort, som Seges har trukket ud kan man se, at der i flere store kystvandområder i Jylland er behov for mellem 20.000 og 63.000 hektar med efterafgrøder. I en lang række mindre kystvandområde er behovet stadigvæk mellem 1.000 og 10.000 hektar. I enkelte kystvandområder er der omvendt overansøgt.
I modsætning til de tidligere år, så skal det bemærkes, at Landbrugsstyrelsen i år har fjernet det først-til-mølle-princippet. Der har derfor i år ikke været samme pres i tidligt i ansøgningsrunden, som ved de foregående år.
Sådan ser behovet for målrettet efterafgrøder ud pr. 16. marts. Ingen først-til-mølle
Fra Anders Panum, viceområdedirektør for Vand & Natur i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at det er svært at forestille sig en situation, at landmænd i år undgår obligatoriske krav. Til det er kravet om 380.000 hektar efterafgrøder simpelthen for stort.
- Spørgsmålet er, hvordan landmænd og deres rådgivere analyserer situationen. Hvis man tænker, at man bliver pålagt det her under alle omstændigheder, så skal man søge for at få kunne få kompensationen.
- Det er det, som gør det anderledes end de forrige år. Her kunne man løbe an med, at de som havde plads til de målrettede efterafgrøder, ville tage dem. Dem der ikke umiddelbart havde plads uden, at de skulle lave dyre sædskifteændringer, kunne springe over, siger Anders Panum.
Han fortæller, at mange steder vil man i år dog ikke kunne løbe an med, at der er andre, der har plads til de målrettede efterafgrøder.
- Det ved man med sikkerhed, at det ikke vil være tilfældet mange steder. Derfor vil der også være en del, der i år vil søge om efterafgrøder, selvom de ikke har lyst, siger han.
Forringet ordning
Han forklarer, at når det kommer til de alternativer, som landmænd kan benytte sig af i forhold til målrettede efterafgrøder, så skal man i år også gøre sig klart, at der er sket en forringelsei forhold til de foregående år.
Man kan for eksempel ikke længere anvende kvotereduktion som virkemiddel, som man kan få tilskud til.
- Det er klart, at der vil være nogle, der vil kunne anvende tidlig såning, hvor der er kommet en bedre omregningsfaktor i år, men hvorvidt de vil bruge det, det ved vi først til efteråret, siger Anders Panum.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35