- Der er god økonomi i solceller, så jeg forventer, at det er en »afgrøde«, som vil vækste i de kommende år.

Det vurderer ejendoms- og økonomirådgiver Søren Møller, Velas i Vissenbjerg. Den fynske konsulent er aktuelt involveret i 23 solcelleprojekter, hvoraf de syv er placeret på Fyn. De øvrige er placeret i Jylland.

- Der er indgået en del kontrakter, men der er ikke etableret mange anlæg endnu. Kommunerne er positive, men der skal laves lokalplaner og søges om tilslutning til elnettet. Så i værste fald kan der gå op til fem år, fra lodsejeren beslutter sig for at anlægge en solcellepark på sin ejendom, og til anlægget står færdigt, siger Søren Møller. 

Bedre end almindelig planteavl

Søren Møller vurderer, at der er omkring 10 solcellefirmaer i Danmark, som arbejder seriøst med etablering af solcelleparker, heriblandt firmaer som European Energy, Better Energy og GreenGo Energy. Det er almindeligt, at solcellefirmaerne betaler mellem 14.000 og 16.000 kroner i leje pr. hektar til lodsejere, som lægger jord til »plantning« af solceller.

- Det er et beløb, som er meget større end det, man kan tjene ved almindelig planteavl, hvor dækningsbidraget måske er 5.000 pr. hektar. Når der ikke er så mange solcelleprojekter på Fyn som i Jylland, hænger det måske sammen med, at jorden er lidt bedre her. Mange landmænd har også brug for jorden til deres husdyrproduktion, og en del landmænd synes, at solcelleparker skæmmer udsigten og landskabet, påpeger Søren Møller. 

En række faldgruber

Selv om det kan være en god forretning for lodsejeren at udleje jord til en solcellepark, er der en række faldgruber, man skal være opmærksom på. Eksempelvis en stigning i grundskatten.

Landbrugsjord vurderes efter den såkaldte bondegårdsregel, hvor jorden værdisættes til cirka 50.000 kroner pr. hektar. Dertil kommer en grundskyldspromille på maksimalt 7,2. Når jorden overgår til solcellejord bliver den betragtet som erhvervsjord og vurderet til cirka 150.000 kroner pr. hektar. Grundskyldspromillen vokser tilsvarende til 30.

- Hvis man regner med de tal, stiger grundskatten fra cirka 400 kroner pr. hektar til cirka 4.500 pr. hektar. Men hvis solcellefirmaet betaler stigningen, som en del af dem gør, betyder det ikke så meget, siger Søren Møller.

Lodsejerne skal dog være opmærksom på højere avanceskat ved salg af ejendomme, hvor jorden er udlejet til solcellejord og derfor kategoriseres som ikke- landbrugsejendomme.

- Lodsejeren mister også sine betalingsrettigheder og risikerer en forringelse af sine låneforhold, påpeger Søren Møller i rækken af faldgruber.  

Den almindelige arbejdsgang

Hvis en landmand henvender sig til Velas med planer om udlejning af jord til et solcellefirma, laver rådgivningsvirksomheden en screening af jorden for at undersøge, om jorden er egnet til en solcellepark set i relation til forhold som solindfald, naturinteresser og afstanden til nettilslutning.

På baggrund af screeningen udarbejdes der kortmateriale, hvorefter materialet sendes til et eller flere solcellefirmaer. Solcellefirmaet udarbejder på baggrund af materialet en kontrakt, som sendes til godkendelse hos Velas, hvorefter kontrakten kan underskrives.

Herefter går den kommunale proces med udarbejdelse af en lokalplan for projektet i gang. Lokalplanen betales af solcellefirmaet, som også søger om tilslutning til elnettet.

- Når alle disse ting er på plads, kan man begynde at opføre selve anlægget, siger Søren Møller, som samtidig peger på, at det ikke er ualmindeligt med naboprotester i forbindelse med solcelleanlæg. 

Klimamæssige fordele

Samlet set vurderer den fynske konsulent, at solcelleparker kan være en interessant »afgrøde« for landmændene som alternativ til almindelige afgrøder som byg og hvede.

- Jeg forventer helt sikkert vækst i den nye »afgrøde«. Hvor stor den bliver, tør jeg ikke spå om, for som nævnt er der også ting, som trækker ned. Selv om lodsejeren kan se en god forretning i en solcellepark, kan han være tilbageholdende med at realisere den, fordi han har ikke vil ødelægge sin landbrugsejendom med solceller, siger Søren Møller.

- Men, tilføjer han, de klimamæssige fordele ved solceller, som ikke udleder CO2, kan gøre landmanden til en positiv spiller i den grønne omstilling med målet om en 70 procents reduktion af den danske CO2 udledning.