Kommunerne halter bagefter med spildevandsrensningen

Det var med et venligt, men bestemt og sagligt skub til Aabenraa Kommune, at byrådsmedlem Eivind Underbjerg Hansen (V) forleden inviterede til en åben debataften om spildevand og Aabenraa Fjord samt det sydlige Lillebælt.

For landbruget får som regel skylden for de såkaldte døde fjorde uden liv. Det gælder også i Aabenraa.

Men kommunen mangler fortsat at udarbejde en spildevandsplan, efter at den gamle udløb for tre år siden. Og en udledningstilladelse mangler også, og dermed kan kommunens selskab Arwos Spildevand A/S ikke komme i gang. De skal stå for arbejdet med at gøre en større indsats over de kommende år til en pris af 1 milliard kroner.

Det er situationen, selv om nye skærpede krav venter allerede i 2027.

Frustreret producent

Aabenraa er ikke alene. Det halter alvorligt på spildevandsområdet, og det sætter beskyldningerne mod landbruget i relief, var der enighed om på mødet, hvor det blev oplyst, at der udledes kvælstof ikke bare fra overløb, men også via det rensede spildevand og det fra-separerede regnvand.

En af deltagerne på mødet, der fandt sted i Hellevad, var mælkeproducent Claus Fink Jørgensen, medlem af bestyrelsen i Spiras:

- Meget store opgaver på spildevandsområdet skal løses i de kommende år. Det gælder ikke bare i Aabenraa, men også i en række andre kommuner. Der kommer nye krav ikke bare fra Christiansborg, men også fra EU, men spørgsmålet er, om kommunerne har rammerne til at leve op til dem, siger Claus Fink Jørgensen.

Han henviser til, at der på mødet blev oplyst, at spildevandsselskaberne ikke bare selv kan bestemme, hvordan de vil indrette sig og vælge den dyre løsning. De skal leve op til effektivitetskrav og bliver målt på, om de er lige så gode som de fem bedste selskaber i landet. Er det ikke tilfældet, bliver de straffet økonomisk.

50-70 procent fra spildevand

Der er brug for en indsats. Eivind Underbjerg Hansen sagde i sin velkomst, at rensningsanlæggene, frasepareret regnvand og overløb står for mellem 50 og 70 procent af udledningen af kvælstof. Dertil kommer blandt andet kemiske stoffer, som finder vej ud i fjordene og Lillebælt via spildevandet, og som der er meget lidt styr på.

Knud Jeppesen, Jelling, fik fyret op under deltagerne med en gennemgang af resultaterne af hans mangeårige store indsats for at få sat spildevandet på dagsordenen. Han påviste, at mange kommuner bevidst har indberettet forkerte tal for overløb af spildevand og antal overløb. Miljøstyrelsen har ikke nogen sanktionsmuligheder.

Det er i øvrigt kommunerne, som giver tilladelse til rensningsanlæggene og til overløb – de kontrollerer sig selv i forhold til de officielle krav til rensningsanlæg, som er blevet fast tilbage i 1987 og ikke ændret siden, lød det.

Sparer spildevandsafgift

Yderligere kommer, at der skal betales spildevandsafgift af det vand, der renses. Men ikke af det spildevand, som er i overløb. Dermed sparer kommunerne penge ved mange overløb, hvor spildevandet løber uden om rensningsanlægget, fordi mængderne er for store – blandt andet i forbindelse med megen nedbør.

Knud Jeppesen nævnte en lang række eksempler på, at kommunerne leder spildevand direkte ud i miljøet uden rensning. Det gælder blandt andet i de store byer, herunder i Københavnsområdet.

Store krav til landbruget

Kravene frustrerer blandt andet landmænd, som via Spiras er gået ind i arbejdet med at finde løsninger. Bo Langhede har en mælkeproduktion tæt ved fjorden og deltager i arbejdet for Spiras. Han fortalte, at Trepartens virkemidler, vådområder, klimaindsats, etablering af skov, m.v., står til at kunne spare fjorden for 14 ton kvælstof. Men landbruget er blevet pålagt at reducere med 34 ton, og det er en meget svær opgave, når fjorden kun har et lille opland med forholdsvis få produktionslandbrug.

Eivind Underbjerg Hansen oplyste ved mødets start, at Aabenraa Kommune ikke ønskede at deltage. Dog mødte flere byrådsmedlemmer op.