Grisenes genetik tilpasses fremtiden

I Danmark er vi dygtige til at producere grisekød af høj kvalitet. Så dygtige, at 85-90 procent bliver eksporteret til andre lande. Griseproduktionen er med til at forsyne mennesker med højkvalitets protein. Det stiller krav til griseproduktionen, som forventes at bruge færre ressourcer, reducere påvirkning på miljø og klima, samt forbedre dyrenes velfærd.

Det oplyser Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris i en meddelelse på svineproduktion.dk, hvor det gøres klart, at DanBred gerne vil forsyne griseproduktionen med mere effektiv, bæredygtig og robust genetik.

Avl er en del af løsningen

I avl bruges avlsmæssig selektion til forbedring af de vigtige egenskaber i griseproduktionen. Det grundlæggende princip er at rangere avlsdyrene indenfor egenskaberne i avlsmålet, hvorefter de bedste udvælges som forældredyr til næste generation.

Dette princip vil ikke ændre sig i fremtiden. Men selve retningen af selektionen har altid været under forandring og vil givetvis ændre sig i de kommende år for at adressere de bekymringer, samfundet har omkring klimaet, miljøet og dyrevelfærden, samtidig med at fremtidens griseproduktion fortsat skal være økonomisk bæredygtig.

Retningen af selektionen defineres gennem avlsmålet. Avlsmål bliver defineret ved at identificere de egenskaber, der ønskes at forbedre, og beregne den økonomiske vægt som egenskaberne har for griseproduktionen i bred forstand. Sammen med informationsmængden for dyrene og de genetiske parametre bestemmer det selektionspresset på de enkelte egenskaber, og dermed hvor meget hver egenskab skal bidrage med i avlsfremgangen.

I DanBreds avlsprogram er det balancerede avlsmål defineret ved at indeholde egenskaber såsom tilvækst, fodereffektivitet, styrke og overlevelse. Disse egenskaber øger ikke alene den økonomiske profit, men bidrager også til mere bæredygtige og robuste grise.

Balance mellem egenskaberne

Egenskaberne i DanBred avlsmålet kan inddeles i tre kategorier: produktivitet, robusthed og reproduktion.

De seneste års forskning i avl og genetik har vist, at der findes relativt stærke ugunstige genetiske sammenhænge mellem egenskaberne, der er repræsenteret i kategorierne produktivitet og robusthed. Det gælder for eksempel for pattegriseoverlevelse og fodereffektivitet.

Det betyder i praksis, at de grise, der har en rigtig høj fodereffektivitet, har en mindre overlevelsesrate genetisk set. Indenfor samme kategori har egenskaberne også gunstige sammenhænge mellem hinanden. Det betyder, at de grise, der har høje styrke målinger, også vil have en højere overlevelsesrate.

Mere præcise avlsmodeller

I meddelelsen oplyses det endvidere, at både de ugunstige og gunstige sammenhænge mellem egenskaberne i avlsmålet er inkluderet i de statistiske modeller, der beregner det ugentlige avlsindeks for alle DanBreds avlsdyr.

- Vi har i dag mere præcise statistiske modeller, der kan udvælge de bedste avlsdyr til fremtidens griseproduktion, hvor den bedste gris er en balance mellem høj produktivitet, robusthed og god reproduktion. Disse faktorer spiller en vigtig rolle for en mere bæredygtig, men stadig effektiv griseproduktion med god velfærd, lyder det på svineproduktion.dk.