Bjarke Lassesen, der er rådgiver i Velas, oplyser, at flere svineproducenter på det seneste har stiftet bekendtskab med fag- og foderstoffolk, som anpriser aminosyren arginin.

Bjarke Lassesen tager dog forbehold for relevansen af denne anprisning.

Begrænset virkning

Han forklarer, at eftersom arginin ikke er en essentiel aminosyre, kan grisen til en vis grad selv producere den. På den anden side vil han dog ikke helt udelukke, at der kan være en vis fordel ved at få den tilført.

- En gennemgang af de forsøg, der er foretaget verden rundt, viser dog en yderst begrænset virkning og ingen signifikans

Bjarke Lassesen, svinerådgiver i Velas

Bjarke Lassesen oplyser, at der typisk i anprisningen af arginin (L-arginin), henvises til forsøg, der tyder på, at ekstra arginin kan øge fødselsvægten, kuldets tilvækst og dermed fravænningsvægten, hvis aminosyren tilsættes med 20-30 gram pr. dag.

- En gennemgang af de forsøg, der er foretaget verden rundt, viser dog en yderst begrænset virkning og ingen signifikans, advarer rådgiveren i Velas nyhedsbrev Trynekontakten.

100 kroner pr. årsso

Bjarke Lassesen påpeger blandt andet, at udgiften ved fuld dosering typisk løber op i omkring 100 kroner pr. årsso, men ifølge rådgiveren er det altså ikke en udgift, som man kan forvente sikker dækning for.

Desuden påpeger han, at det ikke er undersøgt, om tilsætning af arginin kan virke positivt, når det gives til andre grise end søer.

Endelig påpeger han, at den danske anbefaling for arginin til grise i vækst er tre gange højere end den amerikanske anbefaling. Derfor argumenterer han for, at en effekt af yderligere arginin til den gruppe af grise sandsynligvis vil være meget begrænset.

Via sojaskrå

I praksis kan indholdet af arginin i foderet øges ved at hæve indholdet af sojaskrå i foderet eller ved tilsætning af syntetisk arginin.

Men hvis man vælger at hæve tildelingen af arginin i foderet ved at øge niveauet af sojaskrå, så er det vigtigt, at man samtidig justerer mængden af råprotein.

I modsat fald risikerer man nemlig, at soen rammes af diarre, højt foderforbrug eller andre belastningsreaktioner, påpeger Bjarke Lassesen.