Udbuddet af svin vil falde, og derfor vil vi se en stigning i svinepriserne i år. De første stigninger kan snart komme, vurderer vicepræsident i Danish Crown.
Efterspørgslen fra forbrugerne er vigtig for svineprisen, men udbuddet er langt vigtigere. Derfor har de danske svineproducenter udsigt til stigende priser i 2021, vurderer vicepræsident og ansvarlig for svineeksportsalget i Danish Crown, Mads Stougaard.
Han tager udgangspunkt i, at slagtningerne i især Tyskland falder markant i øjeblikket, blandt andet fordi mange tyske producenter stopper.