Det er ikke første gang, at der eksperimenteres med udfasning af den medicinske zink i soholdet hos Bjarne Andersen i Højmark i Vestjylland, men det er nu det gælder.
- Det er en øvelse, at få zinken ud.
Dyrlæge Anne Ovesen fra AOSvinepraksis er ikke så bekymret for udfasningen af den medicinske zink i soholdet hos svineproducent Bjarne Andersen og hans driftsleder Randi Øster Amby i Højmark ved Lem.
- Med den kvalitet af grise, der kommer ud fra farestalden her, hvor de både har alderen og vægten, så skal det nok lykkes, påpeger dyrlægen om den udfordring, som bedriften tog fat på i februar-marts måned i år.
Kuldvis fravænning
På gården i Højmark har man stor fokus på den interne smittebeskyttelse. Det betyder, at grisene blandes mindst muligt, ligesom grisene fravænnes kuldvis, så tre hold følges sammen til en klimasektion, hvor kun de helt små tages fra. Det betyder, at de slet ikke slås i forbindelse med fravænning, og fravænningen er mindre stressende.
- Det, at alle grise er vaccineret færdig i farestalden, og der er kuldvis fravænning, har gjort den helt store forskel, påpeger Anne Ovesen og produktkonsulent Henning Dejgaard fra Vestjyllands Andel og fortsætter:
- Her skal grisene ikke til at finde en rangorden. Foderet kan vi skifte, men basis omkring management omkring rengøring og fravænningsproceduren skal også være på plads, for at det hele skal lykkes.
Stabil produktion
Soholdet, der omfatter 650 årssøer med grise op til 30 kg, ligger meget stabilt i antal fravænnede og ligger i gennemsnit på 35,4 grise pr. årsso.
- Vi har søerne på ejendommen her samt de 3.000 af klimagrisene, mens de sidste 1.200 er i en klimastald på en lejet ejendom, fortæller Bjarne Andersen, der sælger hovedparten – omkring to tredjedele - af smågrisene til Polen.
- Aftager har heldigvis hele tiden ligget i et grønt område i forhold til afrikansk svinepest, og vi har hele tiden eksporteret på fast kontrakt. Så der har vi været heldige. Det er måske sammenlagt kun fem gange i løbet af det sidste år, at afhentning har været rykket en uge. Men aftager i Polen vil gerne have dem, fortæller svineproducenten, hvis grise præsterer en tilvækst på 1068 g. i slagtesvinestalden.
Fravænning uden zink – eller kanel
Det er fem år siden, at Bjarne Andersen valgte at leje en klimastald. Det har givet mere plads i resten af staldsystemet.
Siden februar-marts måned i år er det som nævnt udfasningen af medicinsk zink, der er kommet i fokus.
- Nu handler det om at finde de rette fokusområder, både i forhold til management og foder, påpeger Bjarne Andersen, der fortæller, at han også prøvede til for fire år siden, hvor zinken blev skiftet ud med kanel.
- Det kørte ellers godt, påpeger han, men ødemsyge slog på daværende tidspunkt benene væk under dem – og så er kanel ikke billigere end zink, selvom det er samme dosering, fortæller han om erfaringen.
Soen skal passe grisene
På gården i Højmark fravænnes grisene, når de er omkring 32 dage i gennemsnit og aldrig for tidligt.
- Vi går meget op i, at grisene har den rigtige alder, når de fravænnes. Den faktiske fravænningsalder ligger omkring 26 dage, og grisene har en fravænningsvægt på 6,4, fortæller Randi Øster Amby.
De har ikke mælkeanlæg i farestalden. I stedet tildeles der om nødvendigt mælk manuelt i trug til de mindste.
- Det er soen, der skal passe grisene. Vi skal lade være med at lege mor, påpeger Bjarne Andersen også. En udtalelse som Henning Dejgaard også er enig i.
- Grisene skal have råmælk, varme, og en so der passer dem, og så skal vi lade være med at bytte dem rundt efter 24 timer, påpeger konsulenten.
Randi Øster Amby bemærker også, at de i soholdet ikke har fokus på at producere mange grise, men først og fremmest på en god bundlinje.
- Efter Randi kom til for 10 år siden, er vi steget med plus syv grise, fortæller Bjarne Andersen, der i perioden også har opnået et stort løft i produktiviteten ved at skifte til indkøbte polte, men om bordet bliver man hurtigt enige om, at jagten på de 40 grise pr. årsso også kan blive for dyr, og at der i stedet skal satses på de gode grise.
Fravænningsfoderet i fokus
Ved dagens besætningsbesøg drøftes tiltagene omkring fravænningsfasen.
Randi Øster Amby lægger allerede i farestalden stor vægt på enzymtræningen, så den fravænnede gris er forberedt, til det foder der venter.
- Enzymtræningen i farestalden er virkelig vigtig for at lære grisene at æde foder inden fravænning. Vi tildeler foder fra dag syv – tre-fire gange dagligt, fortæller driftslederen, om tildelingen af det foder, som grisene også vil møde i krybben i klimastalden. Der er tale om en blanding baseret på 50 procent koncentrat, hvori der både er tilsat blodplasma og syre.
Hellere levende grise med lavere tilvækst
I klimastalden startes grisene op på delvis tør- og vådfoder og går så over på vådfoder, fra de vejer 15-20 kg.
- I forhold til udfasningen af zink er der mange ting, man kan gøre. Man må plukke de ting, der er ligetil for den enkelte besætning. Jeg mener dog hellere, at man skal acceptere en meget skånsom blanding end at risikere for store diarréudfordringer, lyder det fra Anne Ovesen, hvilket Bjarne Andersen også er helt enig i.
- Jeg vil hellere give køb på tilvæksten i starten, og have grise der overlever. Så er det bedre med en mellem-blanding, hvor vi så tidligere kan gå over på en slutblanding, påpeger Bjarne Andersen, der også er af den holdning, at det dyreste foder godt kan gå hen og blive det billigste, når det kommer til fravænningsfasen.